Et vildt problem:
Grøn omstilling
Klimakrisen er et af nutidens største udfordringer. Den rammer globalt, og gør verdens fremtid usikker. Klimakrisen er præget af enorm kompleksitet, og uenighed om hvor man skal begynde først. Måske hænger det sammen med, at klimakrisen rammer på forskellige måder, afhængigt af hvor i verden man befinder sig. For nogle lokalsamfund er truslen stigende vandstand, for andre kan det være tørke, ekstremt vejr, stigende temperaturer eller skovbrande. Listen af udfordringer er uudtømmelig.
Netop de store forskelle på lokalt niveau, kan bruges i kampen for at løse klimaudfordringerne. En gruppe forskere har i 2022 startet forskningsprojektet GOGREEN. Projektets mål er at identificere succesfulde forsøg på at samskabe grøn omstilling, og at skabe en database som kan bruges verden over til at forbedre den grønne omstilling.
I GOGREEN har man nemlig fundet, at man ved at arbejde med samskabelse i lokalmiljøer på tværs af offentlig administration, borgere og virksomheder, kan udarbejde klimaløsninger, der kan holde ved og få en stærk lokal forankring. To gode eksempler på succesfuld samskabelse kan findes i Danmark i Energifællesskabet Avedøre, og i Indonesion i Teluk Pang Pang hvor man unikt har lykkedes med at bevare en særligt effektiv CO2-lagrende skovart.
En gordisk knude:
Komplekse, tværsektorielle udfordringer
Kompleksiteten i klimakrisen i dag er ikke til at tage fejl af. De enorme lokale forskelle rundt omkring i verden, lægger op til at man bruger lokalsamfundets kræfter og viden, i kampen mod klimaforandringerne.
Ved at arbejde i netværk og partnerskaber, bringer man en række aktører sammen - både offentlige og private – der, når de samarbejder, kan løse problemer som ingen af dem ville kunne løse på egen hånd. Det har klimakrisen brug for. Hvis man kan sikre lokal forankring og drivkraft bag klimatiltag er man langt ift. at vedligeholde den grønne omstilling, og dermed hjælpe kloden i rette retning.
Igennem samskabelse og styring, kan man bruge den viden og erfaring som lokale borgere, virksomheder, interesseorganisationer og offentlige administrationer allerede besidder. Ved at sætte dem sammen, systematisk lede dem og underbygge deres arbejde med institutionelle rammer, kan et unikt og skabende samarbejde faciliteres.
Værktøjer:
Samskabelse
Samskabelse er en proces, hvor to eller flere offentlige og private aktører indgår i et ligeværdigt samarbejde om at definere fælles problemer og formulere og implementere nye og innovative løsninger. Det er samarbejdsdrevet styring, hvor målet er at sætte en masse kræfter og viden sammen, som kan løse store og komplekse udfordringer. Det virker, bl.a. fordi de forskellige aktører har forskellige perspektiver, og derigennem skubber man til alles vanetænkning og eksisterende praksis.
GoGreen har udviklet syv styringsfaktorer, der er vigtige i forbindelse med samskabelse. Styringsfaktorerne er ikke nødvendigvis ensbetydende med succes, men hvis styringsfaktorerne er til stede, skaber det gode betingelser for at skabe løsninger til den grønne omstilling.
De syv styringsfaktorer handler om at:
Der skal være national og international lovgivning, programmer og formelle mål som legitimerer samskabelsen
Offentlige styringsparadigmer skal være relativt åbne overfor omverdenen, så frontlinje medarbejdere tilskyndes at samarbejde med lokalsamfundet
Klimaforandringerne skal opleves som vigtige, truende og alarmerende blandt befolkning og politikere
Der skal være gode institutionelle rammer, som gør tværsektorielt samarbejde nemmere
Der skal være inklusion og myndiggørelse af relevante og berørte aktører, så alle relevante deltagere får mulighed for at bidrage med deres perspektiver
Den indbyrdes afhængighed mellem aktørerne ift. det fælles problem og den fælles vision skal være tydelig, således at samskabelsesprocessen bedre kan fastholdes, når der kommer modvind
Der skal være et faciliterende lederskab, der hjælper med at holde rammerne og sikre, at aktørernes kompetencer og ressourcer bliver brugt til at opnå de ønskede resultater
Herhjemme var alle syv styringsfaktorer til stede under udarbejdelsen af Energifælleskab Avedøre, og i Teluk Pang Pang oplevede man at alle faktorer, bortset fra 7) om faciliterende lederskab, var aktive. I Teluk Pang Pang resulterede den manglende ledelse i en langsommere proces med mere ad hoc arbejde og længere pauser mellem indsatser. Dog fik man på sigt stadig gode resultater, uden den faciliterende ledelse.
Policy-entreprenørerne
Samskabelse går på tværs af borgere, interesseorganisationer, offentlig administration og virksomheder m.v. GOGREEN sætter nemlig spotlight på, at det tværgående samarbejde er helt i kernen af den grønne omstilling.
I Danmark samarbejdede lokale borgere i Avedøre Landsby, Hvidovre Gymnasium og HF, Filmbyen, Avedøre Fjernvarme og Hvidovre Kommune om at starte Energifællesskab Avedøre, med lederskabet faciliteret af virksomheden EBO Consult. Energifællesskab Avedøre leverer vedvarende energi til lokalsamfundet og arbejder for energibesparelser. Det er en kombination af lokalt energisystem og privat egenproduktion, der fungerer som et supplement til det etablerede system.
I Teluk Pang Pang samarbejdede interesseorganisationer, fiskeristyrelsen og befolkningen i lokale landsbyer om at bevare de såkaldte mangroveskove. En skov der er truet, men som er enormt god til at lagre CO2. Gennem forskellige tiltag har interesseorganisationer arbejdet med at vise lokalbefolkningen en bæredygtig måde at bruge miljøet omkring skoven, og både højere- og lokale myndigheder har arbejdet for at bane vejen for de institutionelle rammer, der styrkede arbejdet og samlede økonomiske midler. Ingen af aktørerne kunne have gjort det alene, men i dag er Indonesien de eneste, der er lykkedes med at få mere mangroveskov – i stedet for mindre.
Du kan læse mere om GOGREEN forskningsprojektet her.