Masterclass i vilde problemer for topledere

- Forandringskraft til dit strategiske lederskab

Eksklusiv masterclass for topledere, der ønsker at håndtere komplekse udfordringer med nye værktøjer og tæt samarbejde på tværs af sektorer. Masterclassen bliver udbudt af INVI i samarbejde med Komponent - Kommunernes Udviklingscenter.

Introduktion

Verden er i forandring, og som topleder står du over for udfordringer, der kræver noget andet og mere end traditionelle ledelsesværktøjer. Vi kan kalde dem vilde problemer – komplekse, grænseoverskridende og genstridige problemer, som sjældent lader sig definere eller løse så nemt. Tænk på mistrivsel, klimakrise, mangel på arbejdskraft og udfordringer med folkesundheden.

Uanset om du er leder i det offentlige, det private eller civilsamfundet, er vilde problemer en uundgåelig del af din hverdag og fremtid.

Denne masterclass giver dig et unikt læringsforløb, hvor du, i samspil med andre topledere fra forskellige sektorer, udforsker nye måder at tackle komplekse udfordringer på. Sammen udvikler vi et nyt kompas til at navigere i de foranderlige farvande, som vilde problemer udgør, og vi sætter fokus på, hvordan du skaber reel forandringskraft i din organisation.

Målgruppe

Masterclassen henvender sig til topledere fra regioner, stat, kommuner og større organisationer i det private og civilsamfundet, herunder direktionsmedlemmer, afdelingschefer, direktører og vicedirektører. Det er en enestående mulighed for dig, der ønsker at samarbejde med ligesindede ledere på tværs af sektorer og få nye perspektiver på komplekse problemstillinger,

Udbytte

Ved afslutningen af masterclassen er du udstyret med et stærkt kompas og atlas til at navigere i vilde problemer. Du får en dyb forståelse af de komplekse dynamikker, der karakteriserer de udfordringer, du står overfor, og du lærer at anvende INVIs model som et effektivt redskab til håndtere vilde problemer.

Lige så vigtigt udvikler du relationer til et stærkt netværk af topledere på tværs af sektorer, som du kan trække på i fremtidige udfordringer. Masterclassen giver dig ikke blot teoretisk indsigt, men også praktiske metoder til at skabe forandring i din organisation og i samfundet.

Omfang

3½ intensive kursusdage, hvor teori, praksis og erfaringsudveksling forenes.

Undervisere

Sigge Winther Nielsen (Masterclass-ansvarlig)

Stifter og direktør for tænketanken INVI – Institut for vilde problemer. Han har tidligere været direktør i DJØF, vært på Deadline, politisk analytiker på Politiken og embedsmand i Finansministeriet. Han er cand.scient.pol. af uddannelse, ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet og har været fulbright scholar ved Columbia University i New York og University of California, Berkeley. Han er desuden forfatter til blandt andet Entreprenørstaten og senest antologien Vilde problemer.

Jesper Fisker

Administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse. Han har tidligere været departementschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Han har desuden været formand for Sundhedsstrukturkommissionen, der i 2024 gav deres anbefalinger til, hvordan vi fremtidssikrer det danske sundhedsvæsen. Fisker har en ph.d. i offentlig forvaltning.

Geoff Mulgan

Professor i kollektiv intelligens, politik og innovation ved University College London. Han har tidligere været leder af Nesta, Storbritanniens nationale innovationsfond, og har arbejdet bredt med politiske strategier, innovation og social forandring. Mulgan er forfatter til en række bøger om innovation, styring og samfundsudvikling, herunder Another world is possible, og han er kendt for sin evne til at koble teoretisk indsigt med praktiske løsninger.

Pernille Halberg Salamon

Direktør for Komponent, Kommunernes Udviklingscenter. Hun har tidligere været kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Med over 17 års erfaring som bl.a. kontorchef i centraladministrationen og kommunaldirektør har hun indgående kendskab til de kommunale behov indenfor rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling​.

Kursusstruktur og indhold

  • Tid: Den 11. marts 2025, kl. 9-16

    Sted: Snaregade 10B, 1208 Kbh K

    Første dag tager udgangspunkt i at definere og forstå de vilde problemer, som lige præcis du står overfor. Hvad karakteriserer udfordringerne, og hvorfor er de så svære at løse? Vi præsenterer INVIs model for vilde problemer, som giver dig et kompas til at styre igennem vildnisset af kompleksitet. Modellen er et collective intelligence værktøj, der styrker dit grundlag for at træffe beslutninger ved at omdanne indsigter direkte fra de praktikere, der er tættest på problemet, til virksomme indsatser.

    INVIs model er designet til at hjælpe ledere med at analysere og navigere i komplekse problemstillinger, og vi anvender den til at identificere og arbejde med deltagernes egne cases. Her får du mulighed for at samarbejde med topledere fra andre sektorer og høre, hvordan de tackler lignende udfordringer. Du vil hurtigt opdage, at selvom sektorerne kan være forskellige, er problemerne tæt koblede.

    Mød blandt andre:

    • Jesper Fisker, der fortæller om karakteren af de udfordringer, som offentlige og private organisationer skal håndtere i dag og i fremtiden.

    • Sigge Winther Nielsen, der kridter banen op til at forstå dit vilde problem.

  • Tid: Den 8. april 2025, kl. 9-16

    Sted: Weidekampsgade 10, 2300 Kbh S


    På dag to går vi i dybden med, hvordan du med udgangspunkt i dit kompas kan navigere ved hjælp af samarbejdsmodeller. Du bliver introduceret til et atlas over samarbejdsmodeller, der gør det muligt at matche særlige typer af vilde problemer med konkrete værktøjer. Fokus er på, hvordan du mobiliserer ressourcer og engagerer din omverden - både internt og eksternt. Ved at trække på erfaringer fra andre topledere får du indsigt i, hvordan man skaber effektive samarbejder, der ikke bare gør indhug i problemerne her og nu, men også skaber vedvarende forandring. Dagen afsluttes med en diskussion om vedholdende implementering – hvordan sikrer du, at de løsninger, du udvikler, også bliver til virkelighed?

    Mød blandt andre:

    • Geoff Mulgan, der tegner et billede af de internationale strømninger i hånderingen af vilde problemer.

    • Pernille Halberg Salamon og Martin Østergaard Christensen i en samtale om, hvordan man skaber reel forandringskraft i store organisationer med mange interessenter.

  • Tid: Den 6. maj kl. 14 – d. 7. maj kl. 13

    Sted: Hotel Hesselet, Christianslundsvej 119, 5800 Nyborg

    Sidste dag sætter fokus på dit personlige lederskab og evne til at drive forandring i komplekse miljøer. Hvordan samler du politikere, organisationer og interessenter om en fælles strategisk indsats? Vi arbejder med case-baseret læring, hvor vi gennemgår konkrete eksempler på, hvordan ledere har skabt forandring i komplekse situationer. Du lærer, hvordan du effektivt kan arbejde på tværs af sektorer og i "mellemrummene" i din egen organisation – de steder, hvor innovation ofte opstår. Vi runder dagen af med at fokusere på ledelse med data, og hvordan du forankrer reelle ændringer i organisationens kultur og struktur. Her er der igen være mulighed for at udveksle erfaringer med de andre topledere, så du går hjem med konkrete strategier, der kan implementeres med det samme.

    Mød blandt andre:

    • Henrik Lilballe Hansen, der fortæller om at sætte sig selv i spil og stå i spidsen for organisationen, når strategien skal realiseres.

Pris: 39.500 kr. inkl. moms

Prisen inkluderer tre intensive kursusdage i dejlige omgivelser, alt kursusmateriale, forplejning samt adgang til et unikt netværk af topledere.

Afsluttende bemærkning

Er du klar til at udvide din ledelseshorisont og tackle de mest komplekse udfordringer, vores tid byder på? Så tilmeld dig denne masterclass og bliv en del af en ny generation af topledere, der skaber reel og varig forandring.

Kontakt

For spørgsmål og yderligere information, skriv til Jannie Kristoffersen på jannie@invi.nu.

39.500 kr. inkl. moms

Varighed: 3½ dage

Start: 11. marts

Martin Østergaard Christensen

Stadsdirektør i Aarhus Kommune. Han har 20 års erfaring fra den kommunale forvaltning og har tidligere været Direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Direktør for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune og Børne- og undervisningsdirektør i Hjørring Kommune.