Aarhus Kommunes
vilde problemer

Hver dag står medarbejdere i landets kommuner op for at levere offentlig service, som lever op til borgernes stigende forventninger. Imens bliver kommunernes problemer sværere og sværere at løse centralt fra rådhuset. Så hvad skal kommunerne gøre?  

I 2022 identificerede kommunalbestyrelsen i Aarhus syv vilde problemer: Unges mistrivsel, stigende sundhedsudgifter, udfordringer med rekruttering, opdelte bydele, bæredygtig vækst, for langsomme CO2-reduktioner og svækket demokratisk engagement.  

Aarhus ville lykkes med at være en god kommune for alle. I arbejdet med at komme derhen opdagede Aarhus Kommune, at det ville kræve, at organisationen og dens omgivelser var modne til at gå markant anderledes til problemerne.

Den gamle, knirkende struktur 

Kommunens gamle struktur havde låst Aarhus fast i en ond cirkel. Det stod klart, at hvis problemløsningen fortsat blev placeret entydigt i én magistrat eller én styregruppe, ville problemerne ikke blive tacklet ordentligt. Ligeledes var der er gryende opfattelse af, at problemerne kun kunne påvirkes til et vist punkt, uanset hvor umage kommunens 30.000 medarbejdere gjorde sig. Frem voksede en spirende enighed om, at problemforståelsen skulle være i konstant bevægelse. Problemet var bare, at organiseringen ikke afspejlede dette. De syv vilde problemer var dybt forankrede i en fast struktur med politiske siloer og manglende koordination. Problemerne kunne ikke tackles i det traditionelle magistratsstyre, med tradition for at placere ansvaret for alle opgaver entydigt under én rådmand og direktør.

Aarhus-kompasset 

Der opstod derfor bred enighed om, at noget måtte gøres. I marts 2019 besluttede byrådet at træde ud på en ubetrådt sti. En bred inddragelsesproces blev lanceret, som resulterede i Aarhus-kompasset: En ny kommunal forståelsesramme med visionen om en mere bæredygtig og inkluderende fremtid. I forlængelse af Aarhuskompasset lancerede kommunen værktøjerne Målkompasset og Samarbejdskompasset, der bidrager til at skabe en øget grad af samarbejde og mere klarhed omkring målsætninger og organisationens funktion “indefra”.  

Aarhuskompasset blev afsæt for byrådets definition af kommunens syv vilde problemer i 2022. Der blev blødt op for magistratstyret. Fremover skulle direktørgruppen påtage sig mere fælles ansvar. Helt konkret engagerede 2-3 direktører sig særligt aktivt i arbejdet med det enkelte vilde problem. Samtidig blev der for hvert problem nedsat en projektledelse, som i stigende grad involverede kolleger med fagligt indblik i problemet - også på tværs af magistratsafdelinger.  

Den nye struktur betød, at Aarhus kunne reagere hurtigere og mere effektivt på udfordringerne. Fleksibilitet og tværgående samarbejde blev nøgleordene. Med Aarhuskompasset tog kommunen springet ind i en mere innovativ fremtid. Kompasset banede vejen for, at kommunen åbnede op for en ny styring- og ledelsesstruktur, der er højaktuel i deres arbejde med syv forskellige vilde problemer. Kommunen fik et nyt mindset, hvor de blev klar til at udfordre kendte logikker og strukturer, og det blev lettere at se problemerne som systemiske.  

Policy-entreprenørerne  

I ovenstående case er Aarhus Kommune den centrale aktør. Medarbejderne i Aarhus Kommune har arbejdet hårdt for at transformere den måde, kommunen går til problemer på. Aarhus Kommune er organiseret som magistratstyre, bestående af fem forskellige magistrater, der behandler fem forskellige fagområder. Arbejdet med at gå på kryds og tværs af fagområderne er derfor en stor del af opgaven med at håndtere kommunernes vilde problemer. På tværs af de syv forskellige vilde problemer samarbejder Aarhus Kommune med forskere, foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og andre relevante aktører.