»Politik er et fjendtligt miljø mod kreative processer«
Ny rådgiver hos INVI: »Politik er et fjendtligt miljø mod kreative processer. Jeg vil skabe et kreativt og trygt rum, som er orienteret mod løsninger«
Når 28-årige Kristine Fisker ikke danser på rulleskøjter og arrangerer shelterture for venner og familie, har hun sat sig for at få personer med vidt forskellige baggrunde til at tale sammen om at løse komplekse problemer. Kristine er nyansat designrådgiver hos INVI og skal sammen med INVI's cheføkonom udvikle en værktøjskasse til de vilde problemer.
Fisker har en master i Design & Innovation fra DTU. Hun har netop skrevet sit speciale, hvor hun samlede politiske organisationer, visionære landmænd, aktivister og kommuner til at designe, hvordan fremtidens bæredygtige landbrug i Danmark skal se ud. Nu skal hun bringe sine evner til at planlægge og facilitere komplekse tekniske udviklingsprojekter i spil hos INVI.
– Hvordan ser du for dig, at dine erfaringer og ekspertise fra dit speciale kan bidrage til INVI's arbejde med at håndtere vilde problemer?
»Mit bidrag til INVI bliver at skabe partnerskaber og kreative, trygge rum, hvor alle kan udleve deres fulde potentiale. Jeg kommer med nogle metoder, som fremmer en fælles forståelse, og hvor man fjerner noget af den ordsuppe, som jeg nogle gange synes partnerskaber havner i.«
– Hvilke metoder kan det være?
»Det kan være prioriteringsspil eller modeller, hvor man illustrerer emnerne og prøver ting af sammen, så man skaber et andet output end bare tekst.«
– Hvad kan din faglighed bringe ind i politik?
»Jeg kan bidrage til politik ved at skabe nogle spilleregler, hvor det bliver lettere for aktører fra forskellige baggrunde at samarbejde om ambitiøse løsninger. Politik er et meget fjendtligt miljø mod kreative processer. Alle aktører er i et mega offentligt rum, hvor de konstant bliver overvåget, hvilket lukker ned for al kreativitet, og som gør, at man kun tør være i defensiven. Alle føler de skal rygdække sig. Jeg vil skabe et kreativt og trygt rum, som er orienteret mod visionære løsninger.«
»Til det kan jeg finde inspiration i min erfaring fra virksomheder og i startups, hvor man har en mere pragmatisk tilgang, og hvor der ikke nødvendigvis kan være videnskabelig evidens bag hver eneste mikrobeslutning. Til gengæld tester man hele tiden sine løsninger for at rette dem til. Der har jeg nogle metoder til at skabe en politisk sfære, hvor det bliver mere okay at prøve ting af og fejle, fordi man fejler i så lille en skala, at det ikke får store konsekvenser.«
FAKTA: KRISTINE FISKER
28 år og kommer fra Aalborg.
Kandidat i Innovation & design, DTU.
Gæsteforelæser på DTU.
Junior research consultant i med-tech industrien.
Tidligere grafisk designer & UX designer.
– Hvilket teori og metoder mener du fortjener særlig opmærksomhed?
»Jeg synes, systems engineering er vildt interessant. Det er blevet udviklet til at håndtere vanvittig komplekse og store ingeniørprojekter som f.eks. at redesigne energisystemet for et helt land eller designe kæmpe byggeprojekter. Designere er nu begyndt at bruge systems engineering i relation til komplekse projekter, der også handler om samfund, mennesker og bæredygtighed, fordi der er rigtig mange gode værktøjer til at håndtere gigantiske mængder af kompleksitet og hjælp til at involvere en masse stakeholders og hensyn.«
»Så vil jeg også på den lidt mere bløde side fremhæve noget, der hedder frame innovation, som er en måde at arbejde med sociale problematikker på. Her gentænker man præmissen for at løse problemer og kommer ned i nogle dybere lag af, hvordan man ellers kunne se problemet. Man skifter ramme på en måde, så hvis man for eksempel vil forhindre kriminalitet på en festgade, så tænker man på det, som at man skal manage et crowd ligesom til en festival. Altså gå fra negative framings til positive framings, og så handler metoden også meget om, hvordan man kan skabe rammerne for, at aktører sympatiserer med hinanden.«
– Hvis du skulle få dine venner til at fortælle om dig, hvad tror du så, de vil sige om dig?
»Mine venner ville sige om mig, at jeg har krudt i røven, og ser tingene fra nogle lidt skæve vinkler. De vil nok også sige, at jeg er en blæksprutte, der har gang i mange forskellige projekter. Jeg går til rulleskøjtedans, indsamler vilde frø og arrangerer shelterture.«