Barrierer og løsninger: Sådan aktiverer vi unges power til at håndtere vilde problemer

Hvad spænder ben for unges deltagelse i magtrum, og hvordan nedbryder vi de barrierer? Det samlede vi fire aktører, som alle har arbejdet med at få unge stemmer aktiveret i demokratiet, til at debattere på ’Scenen’ til festivalen ’29 dage på Thoravej 29’. Læs de gode råd til dig, der vil sætte løfte unges stemmer ind i de formelle rum, hvor beslutningerne bliver truffet og fremtiden formet.

Fremtiden er blevet en losseplads for nutidens problemer. Skal vi tackle de problemer, som tårner op foran os, så har vi brug for, at fremtidens generationer kommer ind i magtrummene og bestyrelseslokalerne, hvor de kan være med til at tage styringen.

Og det er vigtigt. Ikke kun fordi unge skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, som vi træffer i dag – de ligger også inde med nogle af løsningerne.

»I en tid, hvor demokratiet er udfordret, hvor polariseringen stiger, og hvor folk hurtigt tager modsætninger og debatten personligt, så er det sindssygt vigtigt, at vi prøver at skabe nogle rum, hvor den psykologiske og den fysiske tryghed kommer først,« siger Naima Yasin, Ungdomsbureauet SAGAs sekretariatsleder, indledende til samtalen, som hun modererer.

Men hvordan nedbryder vi de barrierer, som holder unge fra vores samfunds magtrum? Og hvordan kan vi nytænke unges politiske indflydelse og udnytte deres power til at tackle vilde problemer?

Det talte de fire erfarne forandringsaktører om i kølvandet på Folketingets Vilde Uge, som er et bud på et nyt demokratisk ungeformat med tre mål:

i) Bringe unge ind i det politiske maskinrum og sikre indflydelse

ii) Teste nye tilgange til at tackle vilde problemer og skabe forandring

iii) Fjerne det tværgenera-tionelle skel for at styrke reel fokus på fremtiden

Udover agendachef hos INVI, Tine Maria Borresø, som er tidligere chef på P3, og Naima Yasin, sekretariatsleder hos Ungdomsorganisationen SAGA, som var centrale aktører i skabelsen af Folketingets Vilde Uge, så var Olivia Grant, vicedirektør i Ungdomsbureauet, og Andreas Pinstrup Jørgensen, vicedirektør i Tænketanken Demokratisk Erhverv også på scenen.

I denne artikel får du bud på en række udfordringer og løsninger på, hvordan unge får lettere adgang til formelle rum.

»If you’re not at the table, you’re on the table«
Unge kender ikke plejer – og det giver dem en helt særlig evne til at skabe forandring.

Derfor er udskiftning af generationer også en af de største faktorer for forandring, pointerer Andreas Pinstrup Jørgensen. Men, tilføjer han, ældre generationer sidder tungere ved magten, end man har set før, fordi den er meget større end den unge generation.

»Det betyder, at den naturlige faktor, hvor unge tidligere bare fik indflydelse, fordi de andre dør, den er der ikke helt på samme måde mere.«

Og det er ikke fordi unge ikke har en stemme. Her i Danmark er unge faktisk rigtig godt med, slår Andreas Pinstrup Jørgensen fast. Men ungdommen er ikke repræsenteret i de formelle rum.

»En meget gråhåret herre sagde engang til mig: If you’re not at the table, you’re on the table,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen og tilføjer at den store udfordring er, at unge engagerer sig mere uformelt. Han nævner wokebevægelsen som eksempel på en bevægelse, som brød enorm hurtigt frem, men som også hurtigt tabte pusten.

»Den store udfordring, det er at holde fast og komme ind i rummene og sidde at the table,« siger han – det er derinde man kan skabe de varige forandringer.

Lost in translation
Det er lettere at få plads at the table hvis du er ekstrovert og optimistisk, end hvis du er introvert og pessimistisk anlagt, siger Olivia Grant, vicedirektør i Ungdomsbureauet.

Tine Maria Borresø fortæller om en ung, som var med under hele Folketingets Vilde Uge, og som kom hen til hende efter Ungehøringen, det kulminerende event, og netop satte ord på udfordringerne ved generationsmødet:

»Han sagde, at det var okay, at der var nogle af politikerne, der ikke lyttede, for det er bare en generation, som kun har levet i opturstider og været med på hele rejsen, hvor alt er gået godt, så selvfølgelig tænker de også, at AI går fint,« fortæller Tine Maria Borresø og citerer den unge mand videre:

»Men jeg er bare født i en tid, hvor det hele er lort. Jeg skal arbejde megameget, jeg skal slæbe det hele, kloden brænder, jeg har angst i alle mulige forskellige henseender. Selvfølgelig kan vi ikke tale sammen.«

Der er mange mulige misforståelser, og skal vi undgå dem og få en konstruktiv dialog, så skal vi også klæde unge på til at kunne tale ind i magtrummene, pointerer Tine Maria Borresø:

»Det var meget nemt at komme ind på Christiansborg med Folketingets Vilde Uge, men udfordringen kommer, når politikerne skal forstå, hvad unge siger. Vores læring fra høringen er, at man skal arbejde med at oversætte unges stemmer til at nå ind i magtrummene.«

Hvis unge bare vidste, hvor meget alle famler
Andreas Pinstrup Jørgensen har selv en været ung forandringsskaber, selvom han karakteriserer sig som »ekstremt introvert og er ikke den klassiske aktør i forhold til at lave forandring«.

Men han har lært at stille sig i rampelyset, for han har gjort sig én erkendelse: Dem, der taler i mikrofonen, er sjældent klogere end alle andre:

»Jeg havde overhovedet ikke selvtillid, før jeg var i slut tyverne, for jeg tænkte: ’Jeg kan jo ikke bidrage med noget som helst’. Men når jeg så møder dem, som er i vores netværk, som er 19-20 år, så tænker jeg: ’Hold da kæft, hvis de bare vidste, hvor meget dumhed der er, hvor meget front der er. Jeg har bare skrevet alting ned, jeg siger jo bare det, der står her’,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen og peger på sin telefon, der ligger på låret og fortsætter:

»Folk er utroligt gennemsnitligt intelligente. Normalkurven er utrolig smal, der er meget få, der er meget mere intelligente end andre. Det handler om at dedikere sig over lang tid til en sag, og så kan alle det der.«

Gør magtrummene rummelige
Dediker dig et par år, lyder budskabet fra Andreas Pinstrup Jørgensen. Skab en øvebane, tilføjer Olivia Grant.

Ifølge Olivia Grant bliver mange unge udelukket fra magtrum, fordi adgang kræver erfaring – noget unge per definition ikke har haft mulighed for at opnå.

»Forståelse kommer jo i kraft af deltagelsen. Men i stedet for at skabe plads til, at erfaring kan opstå i deltagelsen, gør vi fraværet af erfaring til en barriere,« siger hun og peger på det helt centrale behov for at gentænke de rum, så de ikke virker farlige og ekskluderende.

Naima Yasin bidrager med helt konkrete råd til, hvordan du gør rummene mindre farlige:

 »Har du unge i din bestyrelse, så send lige en video på forhånd med, hvordan lokalet ser ud. Fortæl hvordan man bruger formanden, hvordan får du ordet, hvordan skal du bruge en agenda,« siger hun.

Magtrummene lukker sig om sig selv
Men skal nogen ind må nogen ud. Det giver modstand til de unge, som gerne vil ind i de formelle rum.

»Man får sgu ikke magten, medmindre man tager den. Og så er det en stor opgave for os, der mener, at unge stemmer er vigtige, at være med til at hjælpe unge.«

Andreas Pinstrup Jørgensen fortæller, at han lige har siddet i møde med »50+ gråhårede« fra Danmarks største medlemsdemokratier. Selvom de selvfølgelig har fokus på demokratiet, og også gerne vil tale om unge, så sidder de jo med bestyrelser, hvor gennemsnitsalderen ligger mellem 60-65 årige og består af hvide mænd.  

»De har ikke interesse i at blive udskiftet – sådan er det, og sådan er det i alt demokrati,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen og pointerer, at man derfor også er nødt til at tænke det som en interessekamp, hvor unge organiserer sig for at komme ind.

»Vi bliver nødt til at have nogle unge, som stiller sig op og siger: ’Hey, vi er medlemmer, men vi har ingen anelse om, hvordan man kommer ind. Vi kan ikke finde informationen, der er ikke nogen, der prikker os på skulderen’,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen og fremhæver prikket på skulderen som et af de helt store våben for at engagere unge i bestyrelser, hvis man rent faktisk ønsker at give unge plads, for det giver selvtillid og motivation for at stille op.

Giv reelt mandat
Men bliver du som ung prikket på skulderen, så vær kritisk, for du kan havne i en situation, hvor du bliver inddraget symbolsk.

»En af de ting, som vi kan gøre her, det er at være kill joy,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen og peger på, at nogle unge advisory boards kan kan være eksempler på symbolske indsatser.

»Hvis der ikke er indflydelse på noget konkret, så er der nogen, der skal kalde det ud,« siger han ud i rummet og slår fast, at de skal dræbe den gode stemning.

Olivia Grant pointerer, at man skal bede magthaverne reflektere over, hvad unge skal bidrage med i bestyrelsen:

»Er det en inddragelse, hvor der er sat en fast ramme, man kan komme med inputs i, så skal man være ærlig om det. Du skal ikke sige: ’Kom her og påvirk dit miljø’, hvis det kun er en lille græsplæne, man kan beslutte noget om,« siger hun og fortsætter:

»Vi oplever, at unge kan og vil, så det er pissefrustrerende, når man som ung, der er blevet prikket på skulderen, giver sit fulde, og så ender med at have meget mindre beslutningsmandat, end man var blevet lovet.«

Unge skaber vejen til succesfuld politik
Skal vi lykkes med at implementere politik, og tage fat om rødderne af vores vilde problemer, så skal de unge være med til at forme den.

»Jeg gad godt, at vi talte mindre om demokratisk inddragelse og mere om implementering – selvom det er et usexet ord. Hvis vi gerne vil have nogle ting til at hænge fast, så skal vi også have de mennesker med, som lige om lidt skal ud og leve i den virkelighed, vi bygger til dem,« siger Tine Maria Borresø og fortsætter:

 »Så det er faktisk lidt vigtigt, om de gider eje de beslutninger, vi træffer i dag.«

• Læs gode råd: Er du ung og have indflydelse? Eller vil du hjælpe unge ind i de formellem rum?

  Er du ung, og vil du gerne ind i de formelle rum?

  • Sig ja – og sig fra. Sørg for, at du får reel indflydelse. Spørg hvad du må være med til at beslutte, og sørg for klare rammer fra start

  • Øv dig! Du behøver ikke kunne det hele nu. Dedikér dig over tid – det kræver mod og tålmodighed.

  • Alle famler også og kender ikke svarerne bedre, end du gør. Det handler ikke om at være den klogeste, men om at blive ved og være forberedt.

  • Find dit fællesskab. Du skal ikke tage kampen alene – organiser dig, find netværk og bevægelser, der deler dine værdier.

  Vil du hjælpe med at bane vej, så unge får indflydelse?

  • Prik på skulderen. Det betyder meget og giver selvtillid og modet til at tage springet.

  • Gør rummene trygge. Del en video af lokalet i mødes i, forklar hvordan møder fungerer, og lav en klar forventningsafstemning.

  • Giv plads – og giv magt. Sikre, at de unge får reel beslutningskraft.

  • Lyt! Unges bekymringer er ikke hysteri. De ser måske noget, du ikke længere kan få øje på.

  • Hav øje for dem, der ikke råber højst. Det er ikke kun ekstroverte, som skal have plads ved bordet – anerkend værdien i stille engagement og refleksion.