Anbefalinger der udfordrer vores antagelser
Hvilke ideer former vores samfund? Tænketanken INVI anbefaler en podcast, en tale og en bog, som kaster et kritisk blik på det, vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved – en vigtig øvelse, både hvis vi skal tænke og skabe nyt, og hvis vi skal finde inspiration i gamle erkendelser.
Esben Dahl Sørensen, sekretariatschef hos INVI, anbefaler podcasten Past Present Future
Der er så meget, vi tager for givet om det samfund, vi lever i. Demokrati og institutioner. Frihed og fællesskab. Det er idéer, der udgør rammen om hverdagen i vores lille hjørne af verden. Men det er ikke sket af sig selv. Det er summen af en strøm af idéer, som har rejst af snørklede veje op igennem historien, inden de endte som hverdagskost for os. Et lille bump, et skæbnesvangert øjeblik, og meget kunne have set anderledes ud.
Derfor er det en fantastisk reminder for mig – og måske også andre – at høre forfatteren Lea Ypi og Cambridge-professoren David Runciman i samtale om idéernes historie i podcasten Past Present Future. Ikke mindst Ypi, der voksede op i det kommunistiske Albanien, har spændende perspektiver på idéer som frihed og demokrati. Hun husker nemlig, hvordan hverdagen ser ud i deres fravær. Det er værd at lytte til i en tid, hvor den frie verden står over for tiltagende aggressive og autoritære stater. Og hvor vi skal huske hinanden på, at det os, der lever lige nu, der er ansvarlige for de demokratiske idéers fortsatte rejse.
Michael Spjuth, creative writer hos INVI, anbefaler David Foster Wallace dimmisionstale til Kenyon College, 2005: ‘This Is Water’.
Jeg vover den antagelse, at du som læser af INVI’s nyhedsbrev har en aspiration om at udfordre rygmarvsreaktioner og vanetænkning. Det animerer David Foster Wallace på smukkeste vis til i denne tale. Han åbner med en simpel lignelse:
To unge fisk svømmer forbi en ældre fisk, der hilser dem med: “Morning boys, how’s the water”. De svømmer lidt videre, før én af dem sætter ord på forvirringen: “What the hell is water?”.
Pointen er ikke at alder og erfaring giver adgang til dybere indsigt, men snarere at de mest åbenlyse og afgørende grundantagelser oftest er svære at se og være bevidst om.
Desuden påpeger DFW at - nok har vi alle har indlejrede forståelsesrammer - men det aktive, personlige valgs indflydelse på, hvordan vi forstår verden, må ikke negligeres. I hvert fald, hvis vi ser os selv som tænkende mennesker.
At opretholde kritisk opmærksomhed fordrer, at vi er en smule mindre selvsikre og indimellem udfordrer de antagelser, vi tager for givet. Nemt nok at sige, svært at praktisere. Derfor må vi, i DFW’s billede, vedholdende minde os selv om: This is water, this is water.
I læsende stund er din rygmarvsreaktion måske en sund undren over, hvordan en amerikansk forfatters tale fra 2005 overhovedet kan være relevant for at kultivere et opgør med de dogmer, der hindrer os i at tackle vilde problemer.
Derfor vil jeg lige tilføje at DFW også har skrevet en fremragende reportage om en politisk kampagne og nogle af de valgkampslogikker, der står i vejen for reel forandring. En opgave, han af Rolling Stone Magazine blev hyret til - og excellerede i - netop i kraft at sit outsider-perspektiv som “not a political journalist”. Det er for den ivrige læser eller lytter, men belyser blændende, hvor svært det kan være at udfordre kvælende kontraproduktive handlemønstre i politik uden at forfalde til selvsamme. På mit bibliotek (Københavns) findes den som online artikel med titlen ‘The Weasel, Twelve Monkeys and the Schrub’, andre steder kan den læses eller høres med titlen ‘Up, Simba!’.
Sluttelig kan jeg i denne forbindelse ikke dy mig for at hylde psykolog og Nobelprismodtager i økonomi, Daniel Kahnemann, der gik bort i sidste uge, den 27. marts. De vigtigste pointer fra hans livsværk som tamburmajor for forståelse af vores bias og rygmarvsreaktioner - i tråd med DFW’s tale - kan pligt(gen)læses i det kanoniserede værk “Thinking, Fast and Slow”, fra 2011.
Lyt til David Foster Wallace tale her
Frederik Chrsistensen, praktikant hos INVI, anbefaler bøgerne ‘Regime Change’ af Patrick Deneen og ‘Staten’ af Platon.
Hvad er grundlæggende vores vision med staten? Hvordan skal samfundet styres, hvem skal det styres af, og hvor skal den styres hen?
Det er grundlæggende spørgsmål, som man ofte kan glemme, i en verden der ræser afsted, i en hidtil uset hastighed.
Der er mange bud på ovennævnte spørgsmål, og vi skal i INVI ikke gøre os kloge på, hvad der er det rigtige. Jeg vil dog ikke afholde mig fra at komme med et par bud, der sætter tankerne i gang, og giver anledning til debat.
Den første er fra det antikke Grækenland, og forfatteren er en af vores histories største, nemlig Platon. 'Staten' er det første sammenhængende forsøg på at skitsere, hvordan vores stat og samfund bør se ud.
Platon argumenterer bl.a. for, hvordan samfundet bør inddeles i forskellige samfundsgrupper, med 'filosofkongerne' øverst i hierarkiet, som samfundets magthavere.
Det er måske fjernt for os i dag, men kigger man nøjere på vores samfunds indretning, finder man måske flere ligheder, end man tror. Det er i al fald stof til eftertanke.
Den næste anbefaling er ikke fra det antikke Grækenland, men fra det nutidige USA. I bogen Regime Change fra 2023, påpeger den politiske filosof og professor i Statskundskab ved Notre Dame universitet i USA, at nytænkning ikke nødvendigvis forudsætter nye idéer.
Snarere har vi måske allerede adgang til den visdom, der kan styre vores samfund i en bedre retning. Kort sagt, idéerne er der, men de mangler nyt liv.
Et sådant nyt liv og friskt pust, forsøger Patrick Deneen at give dem i bogen Regime Change.
Her udfordrer han bl.a. Platons konstruktion af det topstyrede samfund.
Vi skal I stedet værdsætte den praktiske viden og intuition mere.
Deneen minder os om, at vi har glemt Aristoteles lærdom om det gode samfund. Og at dette, udspringer nedefra, ikke oppefra, som Platon ville have det.
Aristoteles sætter i hævd, ikke så meget den tekniske fornuft, som den praktiske og almengyldige.
Dette betyder ikke, at ekspertviden skal forkastes, tværtimod. Dog påpeger Deneen, at denne er omskiftelig og i konstant udvikling, og at den derfor skal indtage en mere ydmyg plads. At den skal suppleres og informeres, af det konkrete og levede liv.
I en tid hvor tilliden til politikerne er historisk lav, er der måske noget om snakken.