Forsker: Der er et kæmpe potentiale for at forbedre reformer
Man tester motoren af, inden man sætter et fly i luften. Sådan er det langtfra altid med store forandringer i politik. Men tilgangen med at teste bør i langt større omfang bruges i reformer, vurderer 69 procent af INVIs forskerpanel i en ny analyse. Med det nye folkeskoleudspil viser regeringen i højere grad viljen til at gå netop den vej.
Vi har i Danmark siden 2. verdenskrig leveret et imponerende spring i velfærd og overhalet mange af de lande, vi lå på niveau med. Det skyldes, at vi har været dygtige til at løse såkaldt tamme problemer. Problemer, der er afgrænsede, forståelige, og hvor der findes en oplagt løsning. I dag står vi imidlertid tilbage med de vilde problemer. Problemer, der er grænseoverskridende og genstridige og som ikke lader sig definere eller løse så nemt. Faktisk meget af det, som dansk politik handler om i øjeblikket.
NY UNDERSØGELSE: Reformkvaliteten i Danmark – en undersøgelse blandt INVIs forskerpanel. LINK
I sin åbningstale til Folketinget satte statsminister Mette Frederiksen fokus på et særligt vildt problem: Hvordan kan det være, at hver 7. elev ikke har lært at læse, skrive og regne ordentligt, når de går ud af skolen? Og hvordan kan det være, at statistikken har været sådan i mange år trods adskillige politiske initiativer og det faktum, at vi i dag bruger flere penge per elev i den danske folkeskole end nogensinde?
Behov for nye værktøjer i reformarbejdet
Vilde problemer – som eksempelvis at omkring 14 procent af en skoleårgang ikke kan læse og regne trods utallige tiltag – kræver, at vi går anderledes til værks. Det var konklusionen fra den nyligt afsluttede reformkommission, som blev lanceret under overskriften ’for længst erkendt, allerede forsøgt løst, men stadig uløst.’ Vi er nødt til at udvide reformværktøjskassen.
“Eksempler som folkeskolereformen fra 2014 kan være med til at give indtryk af, at reformer ikke bidrager til det bedre. Forskerpanelets svar viser, at det ikke ser helt så sort ud. Der er dog kæmpe potentiale for at forbedre reformkvaliteten ved at teste tiltag i mindre skala, inden vedtagelse og udrulning i hele landet.”
INVIs forskerpanel, som tæller en lang række eksperter inden for offentlig politik og forvaltning, har i en ny analyse peget på et særligt interessant reformværktøj: 69 procent vurderer, at test af reformer i lille skala før vedtagelse og udrulning forbedrer reformkvaliteten.
Asmus Leth Olsen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forperson for INVIs forskerpanel, udlægger resultatet sådan her:
»Eksempler som folkeskolereformen fra 2014 kan være med til at give indtryk af, at reformer ikke bidrager til det bedre. Forskerpanelets svar viser, at det ikke ser helt så sort ud. Der er dog kæmpe potentiale for at forbedre reformkvaliteten ved at teste tiltag i mindre skala, inden vedtagelse og udrulning i hele landet.«
Ny analyse peger på særligt et interessant reformværktøj: 69 procent vurderer, at test af reformer i lille skala før vedtagelse og udrulning forbedrer reformkvaliteten.
I regeringens nylige folkeskoleudspil indgår forsøg netop. Flere tiltag skal udvikles og tilpasses gennem forsøg i virkelige miljøer tæt på elevernes hverdag. Læreplaner, som har været et centralt stridspunkt længe, skal udvikles i tæt samarbejde med folkeskolens parter og praktikere og baseres på flere forsøg undervejs. Og praktiske prøveformer skal prøves af for at undersøge deres effekt.
Hvordan tester man reformer?
At teste reformer i et samfund med rigtige mennesker er selvsagt meget anderledes end at teste et bilbatteri, inden det masseproduceres. Men tanken er ikke fremmed for embedsmænd, hvoraf flere har arbejdet med at udvikle metoder til at teste politik.
I Danmark har vi de seneste ti år arbejdet med frikommuneforsøg, og prøvehandlinger er blevet stadig mere udbredt i kommunerne. Men kigger vi til England, har den britiske regering oprettet 9 såkaldte ’What Works’ centre, der systematisk tester effekten af politikker og praksisser. Centrene har i flere tilfælde sparet det engelske samfund for mange kvaler. For eksempel indførte den engelske regering i 2018 lokalt forankret sprogundervisning for at styrke integrationen af kvinder med anden etnisk herkomst. Det gjorde de efter, at tests havde vist, at den tilgang styrkede både sprogkundskaber og den sociale integration markant. Så frem for at indføre integrationsindsatser i blinde, gik man altså systematisk til værks. På skoleområdet er et af What Works centrene hver dag til stede på 4.500 skoler med 630.000 elever for at teste effekten af forskellige praksisser.
Det er muligt at designe og udføre tests på mange måder – også måder, som ikke kræver store, dedikerede centre som i England. Tests kan variere i skala fra små prototyper til store lodtrækningsforsøg, og de kan anvendes i forskellige stadier af den politiske cyklus til at blive klogere på grundlæggende antagelser eller sandsynligheden for, at en intervention lykkes.
Er tests så et columbusæg? Nej selvfølgelig ikke. Som med alt andet, er der begrænsninger og udfordringer. Men når det kommer til vilde problemer, har tests en fordel. Problemerne er nemlig kendetegnet ved usikkerhed og ikke har én rigtig løsning. Man kan ikke på forhånd vide om det, der virker i Rødovre, også vil virke i Brønderslev. Det er med andre ord vanskeligt at lave forudsigelser vha. samfundsvidenskabelige modeller eller at overføre en god praksis fra en kommune til en anden. Der er i stedet behov for at teste mange forskellige indsatser i forskellige kontekster for at se, hvordan de rent faktisk virker.
Man kan derfor kun håbe på, at test-tankerne i det nye folkeskoleudspil får lov til at fylde og vil blive ført ud i livet, så vi sammen kan blive klogere på hvilke af regeringens forslag, der virker. Og at regeringen tør gentage tilgangen i de mange kommende reformer.
FAKTA: INVI’s Forskerpanel
For at give et øjebliksbillede af sagkundskabens samlede viden har INVI samlet et forskerpanel med fokus på offentlig politik og forvaltning, der fire gange om året tager temperaturen på lov- og reformarbejdet i Danmark. Panelets resultater kvalitetssikres af Asmus Leth Olsen, der er forperson for panelet. Læs mere om panelet og medlemmerne.