Unge mistrives mere end før. Roskilde Festival vil indgyde håb

2023 markerede et år nul for Roskilde Festival. De lancerede det store og altomfattende Utopia-projekt, der har som mål at skabe håb for ungdommen. INVI har talt med vores bestyrelsesmedlem Signe Lopdrup, som også er administrerende direktør hos Roskilde Festival, om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at skabe trivsel hos ungdommen.

Under en række træer står en gruppe personer i alderen 16-28 år samlet i en aflang ring. De står midt i et camp-område på Roskilde Festival, og har fundet skygge fra formiddagssolen.

Alt ser normalt ud - på nær en ting. Græsplænen er ryddelig som en forhave i et parcelhuskvarter. Et radikalt anderledes syn, end man så for blot 5-6 år siden. 

Er ungdommen blevet mere ansvarlig, spørger man sig selv. Eller har festivalen sat en ny kurs? Svaret på det første spørgsmål kan vi måske gisne om, men stiller man Signe Lopdrup det sidste, er svaret et rungende ja.

Det er året efter festivalens 50 års jubilæum. Et år nul for festivalen, som med den nye utopia-strategi vil bidrage til at gøre indhug i det vilde problem, som mistrivsel blandt de danske unge udgør.

Signe Lopdrup.

De ryddelige omgivelser er ikke det eneste usædvanlige. De unge mennesker i cirklen er til samtalesalon arrangeret af Ungdomsbureauet. De deltager i en større undersøgelse af unges forestillingsevne. På skift taler de med én anden om spørgsmålene: (i) Hvad forstår du ved ordet ’utopi’? (ii) Har du nemt ved at forestille dig en anderledes fremtid? (iii) Hvad kan Roskilde Festival, som hverdagen ikke kan? 

Det er centrale spørgsmål i undersøgelsen, som de deltager i, og undersøgelsen er et af utallige projekter, som er vokset ud af Utopia-temaet. Hvad de svarer på spørgsmålene, vender vi tilbage til.

Det var blandt andet et UNESCO-program, Futures Literacy, som overbeviste det orange hold i Roskilde om, at alle jetonerne skulle lægges på netop unges forestillingsevne og på at skabe håb. Undersøgelsen viste, at vores forestillingsevne om fremtiden er blevet forringet. UNESCO’s vision er at hjælpe mennesker med at forstå, hvordan vi bruger fremtiden til at forberede os, planlægge og interagere med kompleksiteten og foranderligheden i vores samfund.

Det ræsonnerede i Lopdrup.

»Kunsten og kulturen er stærk til at skabe billeder og bringe ting i spil, som vi ikke kender endnu. Derfor tænkte vi, at det må om nogen være vores rolle at bidrage til at styrke den forestillingsevne og skabe det håb for, at der kan findes en alternativ fremtid end den virkelighed, som vi lever i i dag,« siger Signe Lopdrup.

Troen på en anderledes og bedre fremtid er for Lopdrup hele forudsætningen for, at man kan flytte sig.

Ét tema, mange fortolkninger
Utopia er rammesættende for hele festivalen – og det vil sige, at temaet blev fortolket af vidt forskellige mennesker, organisationer, kunsthåndværkere, musikere, ingeniører, kokke, og listen kunne fortsætte.

»Der er ikke nogen af de ting, vi arbejder med, som ikke kan lade sig informere eller inspirere af det her tema, og det gjorde, at det stod enorm stærkt,« siger Lopdrup begejsret.

Blandt de spørgsmål, de har bearbejdet på festivalen, nævner hun: Hvad for noget mad skal vi spise i fremtiden? Hvordan skal vi bo og leve sammen? Hvordan udvikler vi vores byer bæredygtigt? Hvordan gør vi op med vores brug og smid væk kultur og får udviklet nye cirkulære modeller?

Lopdrup fremhæver også, at de har introduceret nye former at gå på festival på. Blandt andet kan man leje sit campingudstyr, pakke det pænt sammen og aflevere det tilbage. Et skridt væk fra den brug-og-smid-væk-kultur, som tidligere herskede på festivalen, hvor campområdet lignede visualiseringen af en dommedagsprofeti, når festivalen var overstået, hvor alt det efterladte havnede på lossepladsen.

Roskilde Festivals egen forandring er altså i sig selv et billede på håb. Og det er netop pointen. Festivalen kan både være et sted, hvor du kan handle og afprøve nye ting, og være et sted, som kan inspirere.

Det store og lille u
Nogle initiativer handler om at skabe inspiration til, hvordan man kan forestille sig, man kunne gøre tingene anderledes, som undersøgelsen af Ungdomsbureauet er et eksempel på. Andre handler om give forestillingerne liv. Her kan nævnes The Circular Lab, hvor unge entreprenører fik mulighed for at udvikle og afprøve grøn teknologi, Food Is Now, hvor man undersøger madens potentialer, fællesspisning og den førnævnte oprydning.

Efterfølgende er der opstået et begreb, som Roskilde Festival internt har formuleret som det store U og det lille u.

»Efter at have talt med deltagere i år, fandt vi ud af, at der er en kæmpe værdi i den store utopiafortælling. Det som handler om at formulere og understøtte en bevægelse hen mod en bedre fremtid. Håbets fortælling,« siger Signe Lopdrup og fortsætter:

»Men det er mindst ligeså vigtigt, at vi inspirerer og fremviser det, som vi kalder det lille u, som er de små hverdagshandlinger. Det som giver følelsen af, at vi gør noget meget konkret, og vi flytter os sammen nede i det små.«

Det handler om at inspirere og sige, at dine handlinger nytter noget. Og følelsen af at flytte sig sammen kræver organisering.

»Vi skal finde nye måder at organisere os og arbejde sammen på tværs, hvis vi skal bevæge os i en fælles retning,« siger Signe Lopdrup.

»Og Roskilde Festival varer jo kun otte dage om året,« siger Lopdrup, »men man skal jo huske, at sådan et tema her informerer jo organisationen og alle de 30.000 frivillige, som er med til at skabe festivalen, samarbejdspartere og andre foreninger hele året rundt. Det er det, der giver styrken hos os,« siger Lopdrup.

Kreative værktøjer til kvalitativ data
De unge mennesker, som stod i skygge under træet, er nu spredt for alle vinde ud på festivalområdet. Men undersøgelsen fortsætter. Ungdomsbureauets mål er at komme tæt på deres virkelighed.

Samtalesalonen var en del af en introducerende workshop, men udover det, så anvendte Ungdomsbureauet en særlig metode kaldt Cultural Probes kits til at indhente data.

Metoden er en samling af kreative værktøjer, som designere og forskere anvender til at indsamle kvalitative data om menneskers liv og oplevelser. Det blev udviklet til at inspirere designidéer ved at engagere brugere i en udforskende og legende måde.

Kitsene er ofte skræddersyet til at udforske specifikke kulturelle og sociale forhold ved at involvere deltagere i aktiviteter, der opfordrer til refleksion og selvudtryk – og det må man sige, at Ungdomsbureauet nåede i mål med.

Blandt andet skulle deltagerne med et analogt engangskamera besvare specifikke opgaver og spørgsmål. De modtog hver dag spørgsmål på sms, som de kunne svare som enten tekst, billede eller lyd. Og så fik de til opgave at skrive et postkort til fremtiden.

På dagen hvor pladsen åbnede fik de følgende spørgsmål på SMS: »Er der egentlig noget der eksisterer på Roskilde Festival, som du ville ønske også eksisterede udenfor Roskilde Festival?«

Her kan du læse et udvalg af svarene, som indgår i Roskilde Festivals interne analyse, som er lavet i samarbejde med Ungdomsbureauet:

Imødekommenhed og åbenhed er fællestræk ved mange af svarene. Nogle af de øvrige besvarelser efterspurgte deltagerne mere gavmildhed og venlighed fra fremmede, spontane fællesskaber, spontane oplevelser med fremmede.

Oplevelser som typisk opstår på festivaler, men som vi også kan indrette vores virkelighed og hverdag efter, og derfor er erkendelserne værdifulde, når vi skal håndtere mistrivsel som et vildt problem.

Når et godstog som Roskilde Festival sætter én samlet retning, så skabes et mikrokosmos, som kan krystalisere vores vilde problemer. Det giver os muligheden for at nedbryde og udforske særlige dele af et problem, og det kan også i sig selv blive en del af måden, vi tackler det på. Det giver os potentielt en klar retning mod målet.