INVI ansætter »data-rebel« som ny chefanalytiker

Tænketanken INVI vil udnytte de teknologiske muligheder til at tæmme samfundets vilde problemer. Instituttet ansætter ny data ’rebel’ som chefanalytiker til at lede analyseholdet og stå for den videre udvikling af INVIs Model for Vilde Problemer.

På fredag lanceres INVIs Model for Vilde Problemer på en stort anlagt og udsolgt høring på Christiansborg. En banebrydende model, der via statistiske metoder og AI teknologi, skal klæde landets magthavere på til at kunne tage mere effektivt fat på samfundets vilde problemer. Derfor har INVI netop sat endnu en spiller på holdet. En ny chefanalytiker, der skal lede den videre udvikling af modellen. Navnet er Sofie Burgos-Thorsen, og der står REBEL REBEL på trøjen, som hun har hentet med hjem fra en naturvinbar af samme navn i Boston.

Igennem de sidste 10 år Sofie Burgos-Thorsen arbejdet med digital innovation, participatorisk design, kunstig intelligens og byplanlægning på tværs af forskning og praksis med erfaring fra blandt andet Copenhagen Institute for Futures Studies, Techfestival Copenhagen, og Gehl Arkitekter. Hun er uddannet sociolog, har en PhD fra Tekno-Antropologisk Laboratorium, samt MIT og brænder for at bygge bro mellem datavidenskab, design justice, og sociologiske analyser, med henblik på at skabe social forandring inden for strategi, design og politik. 

”Jeg har altid arbejdet for at finde nye løsninger på samfundets komplekse problemer og mener, at de kriser, vi står overfor i dag, i bund og grund er en krise i vores kollektive forestillingsevne. Det er tydeligt, at vores evne til at overkomme politisk polarisering, løse klima- og biodiversitetskrisen, eller skabe byer hvor alle føler sig hjemme, afhænger af at vi gentænker vores traditionelle videns praksisser, samt finder nye måder at kortlægge vilde problemer på”, fortæller Sofie Burgos-Thorsen.

Fra forskning til frontløber

Med 5 år som forsker og underviser ved Tekno-Antropologisk Laboratorium er Sofie ekspert i at undersøge hvilke muligheder og udfordringer nye teknologier og platforme - fra sociale medier til kunstig intelligens - tilbyder for vores forståelse af samfundets mest komplekse problemer, eksemplificeret ved projekter som ‘Do You Live in a Bubble’, der gentænker vores ide om politisk polarisering i byen.

I løbet af 4 år i R&D enheden i Gehl Arkitekter har hun arbejdet på tværs af København og New York med at koble digital transformation til byplanlægning og spørgsmål om, hvordan vi skaber mere bæredygtige, retfærdige, og inkluderende byer. Hun har for eksempel stået i spidsen for udvikling af nye digitale værktøjer for borgerinddragelser, og har grundlagt og ledet ‘Urban Belonging Project’. Et initiativ, der i 2022-23 blev udstillet på Urban 13, Copenhagen Architecture Festival og Ars Electronica, samt modtog 2023 EU Citizen Science Award.

 

En rebel med datafeministisk tilgang

Unikt for Sofies arbejde med data er en distinkt datafeministisk tilgang, der beror på en kritisk tilgang til magt og fastlåste videnssystemer, som hun brænder for at vende på hovedet og skubbe til. Derfor stiller hun altid spørgsmålet: Hvilken viden og erfaring går vi glip af med de konventionelle metoder og værktøjer, vi bruger til at beslutte svære ting? Kan vi udvide vores datafantasi ved at inddrage en større diversitet af perspektiver –særligt de mennesker, der oplever problemerne tæt på, som har relevant erfaring og viden, der ofte overses eller ignoreres? Ifølge Sofie, indebær dette at være nysgerrig og åben overfor mulighederne i digitale teknologier som eksempelvis kunstig intelligens – men uden at være blinde for de bias og udfordringer, der også kan være forbundet med dem.

”De traditionelle målemetoder fører kun til, at vi ser problemerne inden for den forventning, vi har til dem på forhånd. Hermed lader vi vores forestilling om fremtiden begrænse af den måde, som vi har gået til problemer på indtil nu. Det får os ikke særlig langt. Vi har brug for at åbne problemerne op i stedet for at lukke dem ned. Folde dem ud og lære at navigere i kompleksiteten, frem kunstigt at afgrænse dem. Jeg tror på at vi kan udnytte AI til at blive meget bedre til dette samtidig med at vi bidrager kritisk til en positiv udvikling af teknologien”.

Det er præcis den slags digitale innovation og ønske om at gentænke, hvordan vi tager beslutninger og udvider videnshavet, som INVI har sat i søen med designet af tænketankens Model for Vilde Problemer. Og herfor grunden til, at INVIs analyseteam og arbejde med AI-drevne analyser i fremtiden skal ledes af endnu faglig rebel – en data rebel:

”Ligesom jeg selv er INVI ikke bange for at rokke ved båden og forsøge at gøre tingene på nye måder, og det er én af de centrale grunde til at jeg har taget imod stillingen,” afslutter Sofie Burgos-Thorsen, der landede hos INVI den 15. august 2024.

Baggrund

Sofie Burgos-Thorsen er sociolog fra Københavns Universitet og har en PhD i datavidenskab og byplanlægning fra Aalborg Universitet og MIT’s Leventhal Center for Advanced Urbanism. På Sofies CV tæller senest 4 år i R&D enheden i Gehl Arkitekter, samt 5 år som forsker og underviser ved Tekno-Antropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet.

Herudover er Sofie jurymedlem hos Ars Electronica, medlem af Soft City Sensing & Digital Placemaking netværket, grundlagt af professor Anders Koed Madsen. Hun har været gæsteforelæser ved førende universiteter som New York Institute of Technology, MIT, Northeastern University, Politecnico di Milano, og Visual Methodologies Collective i Amsterdam. 

Forud for sin ansættelse i INVI har Sofie for nyligt ledet tankevækkende eksperimenter med Generativ AI teknologi til brug for participatorisk byplanlægning, såsom ’Planning for People, Place, and Planet’, projektet, finansieret af Københavns Universitets Green Solutions Center. Her har hun og forskningskollegaer benyttet en kombination af digital photovoice og generativ AI til at involvere borgere og fagfolk i at kortlægge oplevelser af biodiversitet og natur i byen, samt skabe forskellige scenarier for fremtidens grønne nabolag. Ligeledes har Sofie været en ledende figur i det præmierede projekt ‘From Deep Data to Dynamic District’ - et samarbejde mellem Aalborg Universitetet, Henning Larsen, og Rambøll Management Consulting. Til idékonkurrencen om fremtidens Refshaleøen høstede projektgruppen 40.000 Instagram billeder fra Refshaleøen, lagt op over 10 år, og brugte vision AI teknologi til at finde mønstre i billederne for, herefter at benytte Generative AI modeller som Midjourney til at skabe visioner for fremtidens Refshaleøen, baseret på de identificerede visuelle mønstre. 

Forrige
Forrige

Nyt kompas: INVI er klar med en ny model baseret på AI, der kan tackle samfundets vilde problemer 

Næste
Næste

Ny analyse: 82% af danskerne tror ikke på en bedre fremtid