‘Brainrot’ eller mere tid til vennerne? Dyk ned i de unges bekymringer og begejstringer for AI
I landstingssalen på Christiansborg var 150 unge samlet til Ungetopmødet. Deltagerne kom fra forskellige baggrunde og havde varierende kendskab til kunstig intelligens (AI), men én ting havde de til fælles: De mener, at teknologien kommer til at få større indflydelse på vores samfund dag for dag. Nogle er begejstrede. Vi vil få personlige AI-sekretær og effektive AI-baserede røntgenværktøjer på hospitaler til at teknologien. Men mange unge frygter, at vi blot følger med udviklingen uden at tage stilling til, hvilken fremtid vi ønsker – og hvilken rolle AI skal spille i den.
INVI talte med en række af deltagerne om, både hvad de er bekymrede og begejstrede for - mød nogle af dem i videoen herunder og læs nogle af deres refleksioner efter videoen.
AI –mere frihed eller brainrot på steroider?
William Tange Pfeiffer ser et potentiale i, at AI kan frigøre tid og give os mere rum til det, der virkelig betyder noget.
»Jeg håber, at vi formår at bruge AI på en måde i fremtiden, så det giver os mere frihed i hverdagen. Hvis vi kan tøjle og anvende teknologien fornuftigt, kan vi både opnå store teknologiske landvindinger og frigøre tid til andre ting,« siger han.
For ham handler det ikke blot om effektivisering, men om at give mennesker mulighed for at fordybe sig i de relationer og aktiviteter, der skaber værdi i livet.
Ezra Omar, derimod, er bekymret for, hvordan AI kan forstærke nogle af de negative konsekvenser, vi allerede ser på sociale medier.
»Mange er allerede ret ‘brainrotted’,« siger hun og peger på, hvordan konstant eksponering for algoritmestyret indhold kan gøre det sværere at koncentrere og fordybe sig.
Begrebet brainrot dækker over en følelse af, at ens koncentrationsevne er blevet ringere, og at ens tankegang præges af hurtige, overfladiske inputs snarere end dybere indsigt.
»Hvad sker der, når AI for alvor bliver en del af den ligning?« spørger hun og peger på en frygt for, at kunstig intelligens kommer til at målrette indhold til os individuelt i langt højere grad i fremtiden, hvilket kan opsluge os endnu mere i et digitalt univers af substansløst indhold.
Løsningen på denne udfordring? Ifølge de unge handler det om at skabe en større bevidsthed om AI gennem uddannelse og dialog og blive bedre til at identificere AI-genereret indhold, når vi støder på det.
Workshops, borgermøder og initiativer som Ungetopmødet kan spille en vigtig rolle i at klæde folk bedre på til at forstå og diskutere AI.
»Vi skal have uddannet danskerne mere i, hvad AI er, og vi skal være mere bevidste om, hvordan vi selv bruger det, og hvordan vi kan blive manipuleret af det,« siger Christoffer Sørensen.
For ham handler det om at sikre, at befolkningen har den nødvendige viden til at tage del i samtalen om AI’s udvikling og regulering.
