Unge samlet til stort topmøde for at få et fælles sprog for, hvordan vi skaber ansvarlig AI
150 unge mellem 18-30 år – fra alle dele af landet, på tværs af uddannelser og jobs – var lørdag d. 1. februar samlet i Landstingssalen på Christiansborg. Salen summede, og der var kæmpe energi. De skrev breve til sig selv i fremtiden, interagerede med AI-kunst og oplevede en paneldebat. »Vi mangler et fælles sprog for, hvordan vi skaber ansvarlig AI,« gjorde debattørerne klart. Skal vi håndtere AI – et født vildt problem – så skal vi have større viden om teknologien, så vi kan forestille os, hvordan fremtiden kan se ud.
Det er et vildt spørgsmål, hvordan vi skaber ansvarlig kunstig intelligens. De beslutninger, vi træffer i dag, har kæmpe betydning for vores fremtidige samfund.
»Lige så store ting, vi kan opnå, lige så skræmmende ting kan der ske, hvis ikke vi gør det rigtigt,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, formand for Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT, til de 150 fremmødte unge i Landstingssalen og fortsætter:
»Jeg overlader trygt til jer, at I skal finde ud af, hvordan vi kommer hen til en fremtid med ansvarlig AI.«
Det er ikke et tilfælde, at en mangfoldig gruppe af unge blev samlet om spørgsmålet, hvordan vi skaber ansvarlig AI.
Unge er »digitalt indfødte« og ofte er den yngre aldersgruppe de første til at blive eksponeret for nye AI-værktøjer. Samtidig kan de udfordre status quo, for de tager ikke nødvendigvis det politiske systems nedarvede normer for givet.
Det giver dem en helt særlig forudsætning for at forestille sig, hvordan ansvarlig AI kan se ud i fremtiden.
»Skal vi lykkes med at håndtere noget så vildt og komplekst som AI, så er det afgørende, at vi får jer med. Vi har brug for jeres ønsker som viden. At I tager stilling til de potentielle fremtider, vi går i møde, så vi i dag får en samtale om, hvor vi vil hen, mens vi kan handle,« indledte Tine Maria Borresø, kommunikationschef hos INVI og Topmødeansvarlig til den unge forsamling i Landstingssalen, da eventen gik i gang.
Og der er behov for, at vi går til vilde problemer på en ny måde. Kun 14 pct. af danskerne mener, at politiske beslutninger bliver truffet med blik for, om de kan implementeres. Samtidig tror 82% af danskerne ikke, at samfundet er bedre om 10 år, viser en analyse foretaget at INVI.
Ungetopmødet viser en ny vej for, hvordan vi kan skabe tillid til fremtiden ved at inddrage borgeres perspektiver på, hvordan vi tæmmer vilde problemer.
Ungetopmødet er en del af Folketingets vilde uge, som består af tre events. Til det første event, »Det politiske laboratorium«, udviklede interesserede unge og AI-eksperter fremtidsscenarier for, hvordan ansvarlig kunstig intelligens kan se ud i 2040. Til Ungetopmødet stemte deltagerne på, hvilke af scenarierne, de mener, der skal pitches til medlemmer af Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT til en stor Ungehøring i Landstingssalen på Christiansborg d. 18. marts. (Læs mere om Folketingets vilde uge her)
Folketingets vilde uge er et stort og nytænkende eksperiment, hvor vi bringer borgere og praktikere tæt på beslutningstagerne om spørgsmålet: Hvordan skal vi sikre ansvarlig AI?
AI - et født vildt problem
AI var et vildt problem fra day one – og det er vildt af flere årsager.
Blandt andet fordi der ikke er nogle enkle løsninger. Det er vævet ind i etik, jura, kultur, politik – fortsæt selv listen.
Den indflydelsesrige teknologi er også et vildt problem, fordi der er mange store interessenter, som har vidt forskellige værdier og mål for, hvordan vi skal bruge den. Skal vi vægte effektivitet, innovation, privatliv, sikkerhed eller retfærdighed? Det er svært, hvis ikke umuligt, at jonglere med alle de bolde på samme tid. Derfor er det afgørende, at vi har en samtale om, hvordan vi balancerer de mange facetter, som gør problemet vildt.
»Vi kan kun forberede os på fremtiden, hvis vi kan forestille os den«
Til Ungetopmødet håndterer vi den kompleksitet ved at forestille os den fremtid, vi gerne vil arbejde hen mod – for har vi noget konkret at skue imod, så bliver det også lettere at navigere i de komplekse valg.
Og FN har sat kursen for hvordan. Det skete ved generalforsamlingen, UNGA79, i september 2024, hvor også Danmark skrev kontrakt med de kommende generationer. En ny fremtidspagt blev vedtaget, og verden fik sin første fremtidskommissær. Aftalen blev beskrevet som en "generationskontrakt", der skal forbinde nutidens beslutningstagere med de kommende generationer.
Ved generalforsamlingen blev foresight-metoden anerkendt som en central metode til politisk beslutningstagning. Metoden er en systematisk tilgang til at udforske mulige fremtider og bruge dem aktivt i strategisk beslutningstagning (læs mere om metoden her). I Folketingets vilde uge, som Ungetopmødet er en del af, er det nøjagtigt, hvad vi gør med de konkrete scenarier, som de unge stemte om til slut på dagen.
Udover fremtidsscenarierne for ansvarlig AI, som var helt centrale for dagen, så skrev deltagerne også breve til deres fremtidige selv og interagerede med algoritme-kunster Andreas Refsgaards værk Face2Wiki.
Aktiviteterne er designede til at få deltagerne ind i et mindset, hvor de bliver konkrete om, hvordan fremtiden kan se ud.
I AI-værket Face2Wiki tog man en selfie og skrev, hvad man gerne ville være kendt for i 2040. Derefter generede værket, baseret på AI, en Wikipedia-lignende side, som beskriver dit livsforløb.
Udover at skabe humoristiske wikipedia-sider, så hjalp den også deltagerne til at blive konkrete om fremtiden.
Brevene til deres fremtidige selv, som de skrev i den rolige og mørke Bondestue ved siden af Landstingssalen, åbnede de unges forestillingsevne og inspirerede dem til at blive konkrete om deres fremtid.
Et mudret vidensgrundlag
Men én ting er at forestille sig fremtiden. Noget andet er at forestille sig kunstig intelligens i fremtiden.
Når man arbejder med foresight-metoden, så tager man udgangspunkt i de tendenser, vi ser i dag, og forsøger at destillere det ned til mulige fremtider. Det handler ikke om at forudsige fremtiden, men at skabe realistiske billeder af, hvordan eksempelvis AI kan udvikle sig, og dernæst hvordan vi kan påvirke det i en ønsket retning.
Derfor er et helt centralt spørgsmål: Hvad er egentlig kunstig intelligens? Som du sikkert selv har oplevet, er debatten mildest talt mudret.
Derfor indledte vi topmødet med en debat om AI, og hvordan vi sikrer en ansvarlig AI i fremtiden.
De tre AI-kyndige debattører, Oliver Anton, filosof & Debattør, Nafisa Fiidow, techkonsulent ved Deloitte, og Dan Rose Johansen, CEO ved Todai, var uenige om mange ting, men én ting kunne de enes om: Danskerne ved alt for lidt om AI.
»Det bekymrer mig, at vi i samtalen om kunstig intelligens har både et lavt vidensniveau og nogle grundforståelser, som er meget forskellige og mudrede,« siger Nafisa Fiidow.
Når vi taler om AI, taler vi altså ofte om vidt forskellige ting, og det er et problem, mener hun.
Det er ikke et »magisk fabeldyr«, understreger Oliver Anton.
»AI er egentlig bare statistik trænet på enorme mængder af data. På baggrund af den statistik, kan den skabe noget nyt,« slår han fast.
Når AI bliver et »magisk fabeldyr«, som er svært for os at forholde os til, så udfordrer det også vores samfunds evne til at være på forkant og skabe ansvarlig AI, lyder en nogenlunde fælles linje fra debatten. (Se hele paneldebatten her)
Fremtidsscenarier og store beslutninger
Langs væggene i Landstingssalen stod store print med fem fremtidsscenarier, hver ledsaget af to centrale dilemmaer. De unge deltagere skulle vælge den halvdel af de ti dilemmaer, som de mente, at medlemmer af Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT skal præsenteres for til Ungehøringen d. 18. marts.
Dilemmaerne er formet ud fra følgende to spørgsmål:
Skal AI underlægges stram regulering, eller bør teknologien have frit spil? Og bør befolkningen have en høj teknologiforståelse, eller har den analoge modbølge fat i den lange ende?
Ud over at dykke ned i AI’s muligheder og udfordringer, blev deltagerne også stillet over for nogle af de helt store spørgsmål i det teknologiske kapløb. Ét af de centrale temaer var balancen mellem global konkurrenceevne og national selvstændighed: Hvordan kan Danmark og andre mindre nationer navigere i en verden, hvor tech-giganter og stater investerer massivt i kunstig intelligens – uden at gå på kompromis med sikkerhed og etiske principper?
Samtidig blev ansvaret for AI-forståelse vendt og drejet. Er det en samfundsopgave at klæde borgerne på til at forstå og håndtere den nye teknologi, eller ligger ansvaret primært hos den enkelte? Diskussionerne afslørede et komplekst spændingsfelt mellem uddannelse, regulering og individuel teknologiforståelse – og satte spot på behovet for en bredere samtale om AI’s rolle i vores hverdag.
De fem AI-dilemmaer bliver præsenteret for Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT ved Ungehøringen den 18. marts.
-
Folketingets vilde uge består af tre events.
Til det første event, »Det politiske laboratorium«, udviklede interesserede unge og AI-eksperter sammen fem fremtidsscenarier for, hvordan ansvarlig kunstig intelligens kan se ud i 2040. Hvert scenarie kobledes til to politiske dilemmaer.
Hovedformålet med Ungetopmødet er, at deltagerne stemmer om, hvilke af de ti politiske dilemmaer, som blev udviklet i laboratoriet, de mener er vigtigst at forholde sig til for at skabe ansvarlig AI.
Scenarierne for ansvarlig kunstig intelligens kommer videre til Ungehøringen den 18. marts 2025. Her skal et panel af politikere, som er medlemmer af Udvalget for Digitalisering og IT, vurdere forslagene foran et publikum af unge, og dertil vil digitaliseringsminister, Caroline Stage, holde åbningstale på dagen.