Mød INVIs nye praktikanter og få deres tip til øjenåbnende læsestof
INVI udvider. Mød her vores nye vilde praktikanter. Vi er gået fra at have én til hele tre praktikanter. De nye skud på stammen anbefaler her lidt læsestof, som skal klæde os på til at tackle tidens vilde problemer.
Husk at scrolle helt i bund! Her bliver i klogere på dem, hvad de bringer til bordet, og hvordan det har været at starte hos INVI.
Her er de tre praktikanter: Mette Susgaard, Elisabeth Rebel, Sina Jæger.
Mette Susgaard anbefaler at læse en Zetland artikel om at bruge flere spørgsmålstegn end udråbstegn
En person i min nære familie sagde for et par år siden, at hun var holdt op med at læse nyheder, og at hun tilmed slukkede for fjernsynet under nyhedsudsendelser. Det var simpelthen for nedslående for hende. Jeg har selv spekuleret på, om mediedækningen af samfundets problemer har gjort os mere apatiske og angstfyldte – eller om samfundets problemer bare er blevet vildere og værre?
Allerede i 1965 advarede den norske sociolog Johan Galtung om, at de kriterier, der var ved at opstå for, hvornår noget blev til en nyhed, kunne føre til konflikt, splittelse og et mørkt billede af verden. Galtung mener, at nyhedsmedierne stadig er en stor "image-former", som tilbyder os en måde at tale om komplekse samfundsproblemer på. De fleste er enige om, at nyhedsjournalistikken spiller en rolle for vores forståelse af og samtaler om samfundets vilde problemer. Om mediernes fokus på sensation og konflikt har bidraget til øget polarisering bliver også i dag diskuteret i mediekredse.
I en artikel fra 2019, skrevet af journalist Hakon Mosbech for Zetland, kigger sociolog Galtung tilbage på nyhedstendenserne, og hvad han mener, konflikter gør ved os. Og selvom hans advarsel om nyhedernes autonomi endte med at blive en opskrift på nyhedshistorier, kan vi stadig lære noget af de gode råd, som Galtung faktisk oplistede som modpol til det mørke billede af verden tilbage i 1965. For at tease lidt, kan jeg nævne, at nyhedsjournalister bør skrive om det trivielle, skrive mere om det positive, skrive mindre om eliten og mere om periferien.
Måske det også kan gå op for dig, som det gjorde for mig, at jeg vil huske at bruge flere spørgsmålstegn end udråbstegn. Jeg lyttede til artiklen, som er indtalt af journalisten i Zetlands app.
Læs eller lyt med her: For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift (zetland.dk)
Sina Jæger anbefaler Overvågningskapitalismens tidsalder af Shoshana Zuboff og Kære fuckhoved af Virginie Despentes
#1 I den lidt tungere, men særdeles vigtige ende, vil jeg anbefale Overvågningskapitalismens tidsalder af Shoshana Zuboff, der tilbyder en udførlig og knivskarp analyse af de (u)demokratiske digitale mekanismer, vi alle er underlagt i dag – bevidst eller ubevidst. Den er lang, men Zuboff er en dygtig formidler, der krydrer det fagtekniske med jordnære eksempler og personlige anekdoter, så selv en humanist som undertegnede kan være med. Bogen er fra 2019, men den er (desværre) stadig højaktuel.
#2 I den lidt lettere ende vil jeg anbefale brevromanen Kære fuckhoved af Virginie Despentes, der med sin potente titel starter i en hadkorrespondance på nettet, men udvikler og skildrer et uforudsigeligt venskab. Et sammensurium af fransk klassesamfund, filmkultur, feminisme, forældreskab, stof(mis)brug og ikke mindst menneskelige misforståelser. Kaotisk, nådesløst og sjovt, som kun fransk skønlitteratur kan gøre det. Jeg lover dig, du bliver både ramt, rørt, og ikke mindst klogere.
Elisabeth Rebel anbefaler Angstens gave af Markus Floris Christensen
I essayet Angstens gave bliver vi taget på en rejse gennem en tematisk skildring af angst i den skandinaviske litteraturhistorie, hvor særligt August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgårds forfatterskaber træder frem. Her trækkes der tråde mellem deres behandlinger af angst, som angsten for at dø, at tabe ansigt eller ikke passe ind i en social kontekst. Angsten er grænseløs, og den kan både opleves på både et individuelt og kollektivt plan. Den kan fylde i alle aspekter af ens liv, være konkret og frygtbaseret og kan gennemsyre et helt samfund.
Men Markus Floris Christensen peger her på, at angsten også giver. Hos Kierkegaard var det bl.a. en grundlæggende præmis for at eksistere og blev et af omdrejningspunkterne for, hvordan ens indre kampe udkæmper de ydre. Jeg synes, alle der har lyst til at blive klogere på angst som begreb, og hvordan man gennem en litteraturhistorisk linse, kan få et nyt perspektiv på angst. Du skal læse denne bog, hvis du vil prøve at se på angst som en sjælelig drivkraft, og ikke en stopklods, både for en selv og for samfundet generelt.
Læs mere om Sina, Elisabeth og Mette her:
-
Hvordan har det været at starte i INVI?
”Hæsblæsende, men helt vildt sjovt, lærerigt og ikke mindst behageligt. Der er højt til loftet, men aldrig langt til en god kollega. Hele holdet har vidt forskellige faginteresserer og personligheder, men har det til fælles, at vi tager hinandens perspektiver og idéer seriøst og insisterer på at tage os tiden til at forstå dem. Derudover, har vi lige været på studietur til Helsinki, hvilket har været den perfekte måde at se INVI’s projekt og eksistensgrundlag i en større sammenhæng samt selvfølgelig at blive rystet sammen som team.”
Sina Jæger er kandidatstuderende på Aarhus Universitet. Hun har en bachelor i Idéhistorie med tilvalg i samfundsfag. Hun interesserer sig særligt for demokratiske processer, inddragelse af ellers overhørte perspektiver og stemmer samt global ulighed. Når hun afslutter sit ophold hos os, skal hun skrive speciale om den økonomiske udregning af værdi, og hvad det har af betydning for samfundet. Hun er med andre ord velbevandret i at sætte spørgsmålstegn ved status quo, hvilket er en vigtig egenskab i den daglige gang hos INVI.
-
Hvordan er det at være blevet en del af INVI?
”Jeg mærker, hvordan ”imposter-syndromet” vokser på daglig basis, fordi alle er så sindssygt dygtige og kommer med vidt forskellige perspektiver, og spændende ting i deres værktøjskasser. Det er så fedt, og jeg prøver bare at suge så meget viden til mig som muligt. Jeg har selv kun stiftet bekendtskab med vilde problemer i teoretisk henseende. Derfor er det vildt at mærke, hvad det kræver at arbejde med dem i praksis, og sikke et hold at få lov at prøve det af med!”.
Elisabeth er kandidatstuderende i Økonomi med specialisering i Politik og Økonomi på AU. Hun er helt ny og grøn i det praktiske felt, men kommer med en bred værktøjskasse, der spænder fra Statskundskab til Økonomi, og forstår deres tværfaglige sammenspil og benspænd. Hun har på studiet været optaget af klimapolitik, social retfærdighed og økonomiske effekter af afgifter og sociale investeringer. I INVI har hun indtil videre prøvet kræfter med lidt af hvert. Hun har haft en mindre indflyvning på kommunikationsteamet, men vil på sigt også være at finde på analyseteamet.
-
Hvorfor søgte du INVI som praktikplads?
"Jeg har set, at det er svært at udforme og udrulle politik, der tilstrækkeligt modsvarer genstridige problemer. Derfor er det megafedt at være en del af en tænketank, der tør eksperimentere, blive klogere og bide sig fast i samfundets komplekse problemer."
Mette Susgaard er kandidatstuderende i retorik på AU. Mette kommer med en masse praktisk erfaring om vilde problemers autonomi fra især klimapolitik, hvor hun blandt andet har været repræsentant på FN’s klimatopmøder samt vært og tilrettelægger i sin egen podcast om partiernes klimapolitik ved sidste folketingsvalg. I de seneste år har Mette arbejdet med PR- og kommunikation i konsulentbranchen. Mette skal derfor blandt andet bidrage til INVIs formidling, så hendes praktiske erfaring kommer i spil hos os.