Mød INVI’s nye praktikanter: Hvor finder de håb i en usikker tid?
Man har fornemmelsen af, at der bliver skrevet nye sider til historiebøgerne hvert minut i disse dage. Alt bliver vendt op og ned – og det kan føles usikkert at stå midt i så store opbrud, som vi ser lige nu.
Derfor er der brug for håbet, troen på fremtiden og at vi kan få indflydelse på, hvordan den skal udvikle sig.
INVI’s nye praktikanter er så småt ved at falde ind i en rytme. Arbejdscomputeren er installeret, og hver morgen sætter de sig ved et nyt skrivebord på kontoret. Men hvor finder de håb i en tid, hvor presset trækker i den modsatte retning? Læs deres svar lige under billedet.
-
Hvor finder du håb?
»I en problemfyldt verden, præget af stor kompleksitet og voksende apati, finder jeg håb i fællesskabet. Jeg har altid haft en stærk tilknytning til fællesskaber, da jeg har engageret mig både på højskole, i frivilligt arbejde og i foreningslivet. I kollektivet får jeg følelsen af, at alt kan lade sig gøre, og at vi sammen kan præstere mere, end vi kan hver for sig. På den måde tror jeg på, at samskabelse er essentielt for at gøre fremskridt og nå i mål – uanset om det handler om at afvikle en ultralokal studenterrevy eller løse tidens vildeste problemer.
Det giver mig håb, at der stadig er plads til at skabe og dyrke meningsfulde fællesskaber, hvor man går sammen om at finde løsninger. Jeg stræber altid efter at arbejde med mennesker, der udfordrer og inspirerer mig på nye måder. Som praktikant i INVI føler jeg mig derfor utrolig privilegeret, og jeg gør mit allerbedste for at tilegne mig viden og erfaring fra mine gode medmennesker for at styrke min fremtidige problemløsning. Måske burde du gøre det samme? «
Hvad har ført dig til der, hvor du står nu?
Jeg er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet, hvor jeg særligt beskæftiger sig med offentlig politik og kvantitativ metode. Jeg har tidligere erfaring fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor jeg bl.a. udarbejdede analyser af tilliden til den digitale offentlige sektor. Hos INVI kombinerer jeg min interesse for politik med projektledelse, da jeg skal bidrage til opstarten af samarbejdsaftaler med aktører fra det politiske landskab. I sin fritid er jeg aktiv i studiebladet Med Andre Ord og Statskundskabsrevyen. -
Hvad giver dig troen på, at vi kan tæmme tidens vilde problemer?
»Jeg valgte at blive ingeniør, fordi jeg var overbevist om, at teknologi ville redde verden. Nu er jeg snart i mål med min uddannelse og har indset, at teknologi ikke alene er løsningen på de store problemer, vi har i dag. Med alt det gode, som teknologi har bragt, har dens hurtige udvikling også forårsaget og forværret mange af de store problemer, vi har i dag.
Som ingeniør kan man nemt miste overblikket og fokusere på, hvordan man kan lave den mest effektive løsning. Denne proces har medført en række negative konsekvenser for samfundet, såsom global opvarmning, skærmafhængighed og spredning af misinformation.
For at tackle vilde problemer vil jeg gå designmæssigt til værks og sørge for at udforske og forstå problemet i langt højere grad. Det er den sværeste del af designprocessen, men også den, der definerer kvaliteten af den endelige løsning. Jeg bestræber mig på at være mindre løsningsorienteret og mere problemnysgerrig.«
Baggrund
Til daglig læser jeg en kandidat i Design og Innovation på DTU. Under min bachelor havde jeg særligt fokus på det tekniske aspekt af ingeniørfaget. Her tog jeg flere kurser inden for programmering, elektronik, databehandling og machine learning. Med en solid teknisk værktøjskasse fra bacheloren har jeg på kandidaten fokuseret mere på, hvordan man kan bruge design til at løse samfundsproblemer. Jeg er særligt optaget af, hvordan man med designmetoder kan sætte sig ind i og forstå problemer på en dyb og struktureret måde.
-
Hvordan bevarer du håbet?
»Da jeg var lille, indgik jeg en pagt med mig selv: Jeg ville gøre verden til et bedre sted. Som voksen erfarer man, at det ikke er så nemt, for samfundets problemer er komplekse, uforståelige og ofte uoverskuelige. Når jeg oplever det, kommer den lille pige og prikker mig på skulderen. Hun minder mig om vores pagt. Så er det tid til at smøge ærmerne op. Jeg vil tage fat på de vilde problemer, fordi jeg ved, at selv planter kan spire gennem asfalt.
Kommunikation er altafgørende i forandringsprocesser, da det netop er i mødet med hinanden, at vi udvikler de strategier, der kan forme en bedre fremtid. Jeg tror på, at hvis vi inddrager flere i den udvikling, vil der ske større og bedre forandringer. Jeg har valgt at dygtiggøre mig i formidlingen af kompleksitet, sætte spørgsmålstegn ved det faste og skabe de bedste forudsætninger for samtaler, der samler. Derfor er jeg blevet en del af INVI – fordi jeg vil bidrage til forandring mod et bedre samfund.”
Hvad har formet din rute til INVI?
Jeg studerer en kandidat i socialvidenskab på Roskilde Universitet. Derudover har jeg arbejdet i 3,5 år på DR som teamleder for gruppen af produktionsassistenter på P1 Morgen og Orientering, samt som teamleder for studentermedhjælperne på DR Nyheders dagsordensredaktion.
Mine åndehuller i hverdagen findes i en sauna ved vandet, med en god bog i hænderne, garn mellem fingrene eller et stort glas vin sammen med vennerne.
-
Hvad inspirerer dig?
»Hele demokratiseringstanken om at skabe løsninger på vilde problemer baseret på kollektiv intelligens er enormt inspirerende. Derfor er jeg også meget optaget af at øge tilgængeligheden af vores værktøjer for alle led i en implementeringskæde. Det er i virkeligheden også det, der skaber en lyst og tro på, at vi kan lykkes med at tæmme vilde problemer. Når jeg fortæller venner, bekendte og familie om tankegangen, kan jeg mærke, at der er en stor lyst til at bidrage med viden og perspektiver. Derfor tror jeg også på, at det kan lade sig gøre!«
»En af de ting, jeg stadig øver mig på at acceptere, er, at der altid vil være modsatrettede holdninger til de ting, vi laver. Nogle synes, det er fedt, mens andre ikke tror på det. Det er bare et grundvilkår. Jeg øver mig i at bruge kritikken konstruktivt, fordi den er et vigtigt led i at lykkes med at tackle vilde problemer.”Baggrund
Til daglig læser jeg en kandidat i Social Data Science på KU og har tidligere læst Statskundskab på Aarhus Universitet. På mange måder ser jeg stadig mig selv som statskundskaber, men med en udvidet metodisk værktøjskasse, der nu også indeholder data science-værktøjer.
-
Hvad giver dig håb lige nu?
»Vi lever i en af de vildeste perioder i nyere tid, hvor krig, kriser og pandemier er blevet en fast del af vores hverdagsvokabularium. Håbløsheden kan føles altoverskyggende, men historien viser heldigvis, at de største gennembrud ofte opstår i netop sådanne tider. Det giver mig håb, selv når udfordringerne virker uovervindelige. Alligevel sagde Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, under coronapandemien, at håb ikke er en strategi. Men jeg synes, at INVI har bevist det modsatte. De har formået at omsætte håb til handling med en konkret model til at tackle vilde problemer. Forandring sker ikke af sig selv – nogen må tage det første skridt.«
Baggrund
Jeg har læst jura på AU og senere kommunikation på DMJX. Mit hjerte banker ekstra højt for demokratiske processer med ønske om at sikre lige adgang til oplysning og talerum for alle. Jeg kan bidrage med at oversætte komplekse problemstillinger til forståelige og engagerende budskaber. Mit arbejde handler ikke kun om at formidle – men om at mobilisere. Gennem klar kommunikation kan vi nemlig skabe opbakning fra flere aktører til nye løsninger af de vilde problemer.