Masterclass i vilde problemer for policy-entreprenører

Ønsker du et opgør med planer og politikker, der ikke bliver til noget? Så bliv policy-entreprenør på INVIs masterclass! Bliv undervist i INVIs Model for Vilde Problemer. Og lær at tackle samfundets vilde problemer med tilgange, der tager fat om problemernes rod.

Vi står som samfund over for vilde problemer. Problemer, der er grænseoverskridende og genstridige og som sjældent lader sig definere eller løse så nemt. Det gælder mangel på arbejdskraft, trivselsudfordringer og klimaforandringer for bare at nævne nogle få.

Det er problemer, vi ikke kan løse alene med regler, rettigheder og regulering. De kræver derimod policy-entreprenører, der tør stå i problemet, arbejde på tværs af organisationer og gå nysgerrigt til værks.

INVI tilbyder Masterclass i vilde problemer for dig, der ønsker en dybere forståelse af problemerne og nye værktøjer til at tackle dem (se programmet nederst på siden).

Udbytte

  • En dybdegående forståelse af det vilde problem, du kæmper med: Hvad kendetegner det, og hvordan udfordrer det de metoder og værktøjer, du kender?

  • Værktøjer til at håndtere vilde problemer som fx iterative processer, missionsbaserede tilgange og systemisk forandring samt evnen til at vælge den optimale tilgang til dit problem.

  • Kompetencerne til at skabe nye samarbejder, danne alliancer og relationer, så du bliver netop det enzym, der bringer dit problem et nyt sted hen med plads til nye perspektiver på løsninger.

  • Mulighed for at arbejde med en konkret case fra din egen virkelighed i samarbejde med vores kompetente undervisere.

  • Opnå et stærkt netværk af policy-entreprenører fra forskellige sektorer, der arbejder med samfundsudvikling og vilde problemer

Målgruppe

Masterclassen er for dig, der til daglig kæmper med samfundets vilde problemer, og som har brug for inspiration til at få greb om og håndtere problemerne på nye måder. Du kan være projektleder, konsulent, programansvarlig eller noget helt fjerde og komme fra embedsværket i staten, regionerne eller kommunerne, et politisk parti, en interesseorganisation, en NGO, fondsverdenen eller en privat virksomhed.

Det vigtigste er, at du har lyst til at tackle vilde problemer ved at se udover de sædvanlige faglige og organisatoriske grænser – og at du er åben over for at indgå på i et masterclass-hold, hvor I deler læring, frustrationer og succeser.

Undervisere

Sigge Winther Nielsen (Masterclass-ansvarlig)

Stifter og direktør for tænketanken INVI – Institut for vilde problemer. Han har tidligere været direktør i DJØF, vært på Deadline, politisk analytiker på Politiken og embedsmand i Finansministeriet. Han er cand.scient.pol. af uddannelse, ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet og har været fulbright scholar ved Columbia University i New York og University of California, Berkeley. Han er desuden forfatter til blandt andet Entreprenørstaten og senest antologien Vilde problemer.

Jannie H. G. Kristoffersen

Cheføkonom i tænketanken INVI. Hun har tidligere været kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet, embedsmand i Makropolitisk Center i Finansministeriet samt i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jannie har bl.a. stået for sekretariatsbetjening af Reformkommissionen og Trivselskommissionen. Hun er cand.oecon. af uddannelse og har en ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet.

Kristian Vendelbo

Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening. Han har tidligere været departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfærdsministeriet, administrerende direktør i Danske Regioner og afdelingschef i Finansministeriet. Han er desuden formand for bestyrelsen i Komponent.

Kristian Weise

Underdirektør i TrygFonden. Han har tidligere været generalsekretær i Oxfam IBIS, direktør i Cevea og sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet. Han er desuden debattør med en fast økonomisk kommentar i Berlingske Tidende.

Signe Lopdrup

Administrerende direktør for Roskilde Festival-gruppen og tidligere leder af Copenhagen Jazz Festival. Hun er desuden bestyrelsesleder i Rytmisk Musikkonservatorium og næstformand i Dreyers Fond samt medlem af bestyrelsen for Statens Museum for Kunst, Museet for Samtidskunst og Fonden Golden Days.

Sine Egede Eskesen

Udviklingsdirektør i Bikubenfonden med overordnet ansvar for udvikling af fondens filantropiske strategier, metoder og kompetencer på tværs af social- og kunstområdet. Hun er desuden medlem af bestyrelsen for Mind Your Own Business, BIFI A/S, Høbbet A/S og Foreningen Thoravej.

Tommy Ahlers

Iværksætter, investor og forhenværende uddannelses- og forskningsminister. Han er tidligere stifter og administrerende direktør i en række virksomheder i mobilindustrien. Han er desuden bestyrelsesformand i tænketanken Concito.

Program

Forløbet er bygget op om tre elementer:

1. Undervisningen tager udgangspunkt i et curriculum udviklet af INVI, der trækker på forskning og praksis fra både ind- og udland.

2. Din egen virkelighed, som du løbende bliver bedt om at anvende teori og metode på. På den baggrund afleverer du til slut en opgave, hvor du reflekterer over, hvad du har lært. Opgaven fremlægger du på sidste modul.

3. Konkrete eksempler på, hvordan man kan håndtere vilde problemer med oplæg fra fondsverdenen, forvaltningsdanmark og forskningsmiljøet.

  • D. 5. marts, kl. 9-15

    I mødet med vilde problemer kan man ofte miste pusten. Der er mange faktorer på spil og folk har forskellige meninger og opfattelser. Det er det, der gør problemet vildt.


    For at kunne tackle et vildt problem, er det afgørende, at de involverede aktører har et fælles sprog for problemet og forstår, hvordan det er vildt, så man kan starte det rigtige sted.


    I det første modul bliver du som én af de første nogensinde præsenteret for INVIs nye model for vilde problemer udviklet i samarbejde med praktikere og forskere på Københavns Universitet. Modellen hjælper dig til at forstå dit vilde problem i dybden, skabe fælles fodslag med dine samarbejdspartnere og vælge en passende tilgang:


    - Hvad kendetegner dit problem?
    - Hvorfor er det svært at håndtere?
    - Hvordan udfordrer problemet de metoder og værktøjer, du kender?

  • D. 26. marts, kl. 9-15


    Hvor starter og slutter problemet med børn og unges mistrivsel? I familien, i skolen, i fritiden, i samfundet som sådan? Og hvad med klimaforandringerne eller manglen på arbejdskraft?


    Vilde problemer går ofte på tværs af sektorer og kan derfor hverken håndteres af én aktør alene eller med én tilgang. Der er i stedet brug for at samle en bred aktørkreds, som nærmer sig problemet fra forskellige vinkler.


    I det andet modul dykker vi ned i værktøjskassen til de vilde problemer og kigger nærmere på missionsbaserede tilgange, og hvordan du kan mobilisere og samle aktører om en fælles mission og arbejde på tværs af eksisterende skel:


    - Hvad er missionen for dit problem?
    - Hvem skal du mobilisere for at nå din mission?
    - Hvordan styrer du mange indsatser i porteføljer?

  • D. 23. april, kl. 9-15


    Klassiske policy-processer følger ofte en vandfaldsmodel i fem trin: Problemformulering, analyse, beslutning, implementering og evaluering. Det fungerer godt, når problemet er tamt, dvs. afgrænset, og der findes en oplagt løsning.


    Men når problemet er vildt, er der behov for at gå mere eksplorativt til værks. Der er brug for at afprøve hypoteser, fejle og lære undervejs for at finde frem til de gode indsatser.


    I det tredje modul bevæger vi os videre rundt i værktøjskassen til de vilde problemer og kigger nærmere på iterative tilgange, og hvordan du kan udvise handlekraft og ydmyghed på samme tid gennem arbejdet med fx prototyper, tests og feedback-loops, mens du indtænker den politiske kontekst:


    - Hvad er en iterativ tilgang, og hvordan bryder du dit arbejde ned i mindre iterationer?
    - Hvad kræver det af dig selv og dine samarbejdspartnere at arbejde iterativt?
    - Hvordan planlægger du en iterativ proces, så den er politisk spiselig?

  • D. 14. maj, kl. 9-15


    Der er nogle problemer, vi har kendt i mange år. Vi er enige om, at de eksisterer, men kan ikke blive enige om, hvordan vi skal komme dem til livs.


    Der er med andre ord konfliktlinjer og fastlåste positioner, som opretholder problemet. For at bryde mønstret er der behov for et perspektivskift.


    I det fjerde modul tager vi et sidste dyk ned i værktøjskassen til de vilde problemer og kigger nærmere på systemisk forandring, og hvordan du med blik for strukturer, relationer og mentale modeller kan skabe betingelserne for at flytte dit problem et nyt sted hen:


    - Hvilke betingelser opretholder det system, du befinder dig i?
    - Hvilket perspektivskift kan samle dig og dine samarbejdspartnere om at bryde de eksisterende mønstre?
    - Hvad er din forandringsteori?

  • D. 4. juni, kl. 9-21


    I det femte og sidste modul fokuserer vi i endnu højere grad på din konkrete hverdag. Inden modulet har du afleveret en opgave, der beskriver, hvordan du vil integrere dine nye indsigter i din egen praksis, eller hvordan du allerede er i gang.


    Du får mulighed for både at præsentere dit eget arbejde for resten af holdet og lære af de andres erfaringer. Du får konstruktiv kritik og fornyet inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dit problem.


    Udover feedback fra holdet modtager du også kommentarer fra et panel af tre erfarne policy-entreprenører fra fondsverdenen, forvaltningsdanmark og forskningsmiljøet samt en ’special guest star’.

    Vi tænker, at det kræver 5-10 timers forberedelse at udfærdige en synopsis, som du forhåbentlig kan bruge hjemme i din egen organisation efter masterclass.

    Modulet afsluttes med et socialt program og en fælles middag.

Pris: 22.500 kr. ekskl. moms

Prisen inkluderer let morgenmad og frokost under alle moduler, en afslutningsmiddag, et kompendium og en moleskine notesbog.

Rabatter

  • Early bird-rabat
    Du får 3.000 kr. i rabat, hvis du tilmelder dig senest to måneder før uddannelsesstart.

  • Ta´ en kollega med-rabat
    Hvis I deltager to eller tre fra samme organisation (ean-lokationsnummer), får hver deltager 1.950 kr. i rabat. Kontakt os for tilbud, hvis I er flere end tre fra samme arbejdsplads, der vil tilmelde jer uddannelsen.

  • Medlem af PIP-rabat
    Hvis du er medlem af INVIs Policy Insights Panel får du 4000 kr. i rabat. Læs mere om panelet her.

Rabatterne kan ikke kombineres. Er du berettiget til flere rabatter, får du den, der er størst.

Praktiske oplysninger

Forløbet starter op d. 5. marts 2025 og slutter d. 4. juni 2025 (se dato for de enkelte moduler i programmet ovenover). Masterclassen afholdes i INVIs lokaler: Snaregade 10B, 1208 Kbh K.

For spørgsmål og yderligere information, skriv til Kristine Fisker på kristine@invi.nu.